Den nye topscoreliste over kommunernes natur, som for nyligt er udkommet, viser, at Ringsted ligger på en 59. plads af landets 98 kommuner. Altså et stykke under middel.
Denne placering, kunne Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Ringsted, godt tænke sig bliver ændret, så Ringsted rykker længere op på listen
Det er fint nok med grønne områder i Ringsted, mener Tom Christiani, formand for DN Ringsted, men det er et spørgsmål om kvaliteten.
Han peger på det stort græsareal På Øster Fælled på kasernegrunden, hvor der er mulighed for at forbedre kvaliteten.
Det kan man gøre ved at udsulte jorden ved at slå græsset et par gange om året og fjerne det, så vil der komme nogle flere urter. Tom Christiani er helt sikker på, at der ligger en frøbank gemt under græsset.
Det vil give mulighed for, at sjældne planter kan vokse her, og det vil så give mere variation i arter af insekter, fugle og pattedyr.
- Man kunne lade noget af området springe i skov, så vil man opnå meget varieret natur, og vi vil få flere insekter, foreslår Tom Christiani.
En anden ting, der kan gøres, er at genskabe den naturlige hydrologi. Hvis vi stopper med at dræne, så bliver der en anden variation i vegetationen.
Samlet set er der omkring fem procent bynatur i Ringsted Kommune. Skal vi rykke længere op ad ranglisten over kvaliteten af kommuners natur, så handler det ikke kun om at have meget natur, men kvaliteten af den. Det vil sige flere arealer med sjældne planter og arter af insekter, fugle og pattedyr.
Naturen er en god ting for mennesker. Den giver os oplevelser, den gør os glade, den giver ro. Derfor er det vigtigt, at vi har den.
- Naturen giver os en oplevelse. Det er sundt. Det ekstatisk at høre lærken, se insekter og høre lyde. Det er godt for mennesker at være i naturen, mener Tom Christiani.
- Det understreger, at vi er en del af naturen. Hvis vi skal have det godt, skal naturen have det godt.
- Kommunen kan gøre noget for naturen, og det gør den også, mener Tom Christiani, der nævner, at åer og vandløb i Ringsted er i god forfatning.
Men der kan gøres mere.
Kommunen i et idékalog netop også udpeget 12 områder, som kommunen ejer, med forslag til, hvordan man kan fremme biodiversiteten.
- Det kommunen kan gøre er at omlægge sine egne arealer til mere biodiversitet, og den kan godt investere mere i det, mener Tom Christiani.
Han foreslår, at kommunen udnytte de pujler, der kan søges til formålet.
Tom Christiani mener også, at Ringsted skal melder sig til Danmarks Vildeste Kommune og derigennem opnår mulighed for at søge fonde til vildere natur på kommunens arealer.
- Kommunen kan satse på oplysning og få folk til at se, at der er en kvalitet i at lave en naturlig have, blomstereng, i stedet for det altid skal være nedklippet græs, foreslår Tom Christiani, der betegner græsplæner som »grøn asfalt«.
Så kunne kommunen gå foran med egne arealer.
Det er imidlertid ikke kun op til kommunen at forbedre biodiversiteten.
- Man kan ikke bare lægge armene over kors og sige, at så må kommunen gøre noget, siger Tom Christiani.
Andre kan også gøre noget.
I Ringsted Kommune har vi rigtig meget landbrugsareal - 62 procent, og landbruget ligger helt nede på naturindekset. Vi har til gengæld ikke meget skov (16 procent), hede og mose. Det er en vigtig grund til, at Ringsted ligger så lavt som nummer 59 på listen over kommunernes natur.
Til sammenligning kan nævnes, at Køge er nummer 40, Næstved nummer 43, Lejre nummer 45, Sorø nummer 49, mens Holbæk ligger på en 87. plads.
En anden mulighed for at rykke op ad naturens rangliste er udtagning (braklægning, red) af landbrugsjord som enge, hvor jorden er lidt blød og som kan være lidt svære at dyrke.
Både kommunen og private kan søge puljer, hvis de vil omlægge landbrugsjord til at være natur.
- Man får 128.000 kroner per hektar, fortæller Tom Christiani.
I landbrugslandet kan der bevares og skabes mere natur ved flere levende hegn, diger, markskel, blomstrende grøfter vandhuller. Det er vigtige små åndehuller, der fungerer som korridorer, som tillader dyr og planter at bevæge sig rundt på de store åbne landbrugsarealer.
DN foreslår også, at der udlægges mere skovareal som udørt eller som biodiversitetskov samt store dyr i naturen som vilde heste og kvæg. Når dyrene tramper i jorden og æder bevoksningen, skaber det en varieret og stedvis lysåben natur, som baner vej for en række dyre- og plantearter.
