I starten af 1900-tallet blev Brøndby Strand opfattet som ude på landet. Det var et område med landbrug og mange gartnerier. Men det var også et sted, hvor man tog på ferie. Og efterhånden fik velhavende københavnerne øje på området og fik lyst til at komme ud til havet.
- Landbrugsjord blev solgt og omdannet til sommerhusgrunde og stedet havde den fordel, at det lå så tæt på hovedstaden, at man kunne cykle derud. Kyststrækningen så anderledes ud dengang. Der var mange badebroer, for man havde endnu ikke anlagt Køge Bugt Strandpark. Inde ved kysten stod vandet lavt, og ofte var der masser af alger rådden tang, men når man gik ud af badebroerne, kunne man hoppe i klart badevand.
- På land var der badeanstalter og badehoteller. Blandt andet Brøndby Strand Badehotel, som stadíg ligger der og det var det fineste lille badehotel. I dag er det Kriminalforsorgen, der ejer bygningen, fortæller museumsinspektør Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet.
Frem til krigen var Brøndby Strand stadig et område med landbrug og sommerhusgrunde.
- Efter anden verdenskrig skete der et skift. Der var massiv bolignød og mange af sommerhusgrundene blev til helårsgrunde, hvor der blev bygget parcelhuse. Den tidlige forstad var i gang med at blive udviklet i 40'erne og 50'erne. Gartnerierne udstykkede flere af deres gartnerigrunde og her blev den første blokbebyggelse i området, Maglelund, bygget, fortøller Lisbeth Hollensen.
En del af tommelfinger
Regeringen tog i 1947 den helt store beslutning om at anlægge det, man kalder Fingerplanen. Her var Brøndby Strand en del af tommelfingeren. Selve udbygningen skete dog senere.
-Der blev sat nogle kriterier op for hver by; Der skulle anlægges S-togstationer og man havde det mål, at byerne skulle være nogle, man kunne bo i fra vugge til grav. Man skulle kunne leve et helt liv fra daginstitution til skole, familieliv og alderdomshjem.
Boligerne der blev bygget, havde alle mulige moderne installationer, blandt andet centralvarme, varmt vand i hanen og børneværelser. Noget man ikke var vant til fra de små københavnerlejligheder. Her kunne man leve det gode liv, fortæller museumsinspektøren.
De gode intentioner blev dog ramt af oliekrisen i starten af 1970'erne. Når man byggede nyt, var det højrentebyggeri.
Brøndby Strand blev opført fra 1969-74, men man skulle helt frem til 1987, før de sidste lejligheder var udlejet. Man havde problemer med en meget høj husleje, og lejlighederne kom i konkurrence med parcelhusene, som man for en attraktiv pris kunne bygge.
Man havde travlt
- Fordi man havde travlt med at opføre så mange nye, moderne boliger, var tiden præget af, at man brugte beton, hvilket man stadig gør. Beton er i dag det mest anvendte byggemateriale. Betonen gjorde det muligt hurtigt at opføre mange boliger.
Man har nu valgt, at fem af højhusene skal rives ned og det skyldes, at der er konstateret miljøgiften PCB i dem.
Kendetegnene ved Brøndby Strand er, at husene med de mange lejligheder er bygget, så man kan leve det gode liv. Og der blev da også hurtigt dannet en masse foreninger og var mange tilbud til beboerne.
Blandt andet indrettede man cafeer, hvor man kunne mødes og snakke eller spise sammen, klubber, blandt andet poker-, dart- og rejseklubber. Der blev også arrangeret busture.
En af grundtankerne var, at der skulle være fællesskabsmuligheder, og det må man sige, der var og er.
