De fleste bisættelser foregår i kirker, men når det er et menneske, der ikke har været medlem af Folkekirken, er det ofte fra et kapel, at bisættelsen foregår. På Glostrup Krematorium har man også et kapel og her bliver 170 mennesker hvert år bisat. Rummet er højloftet og med mange stole til de efterladte rundt om podiet, hvor kisten bliver kisten placeret.
En tredjedel af bisættelserne foregår med præst, men de fleste uden. Når bisættelsen foregår fra kapellet, skal de pårørende ikke bære kisten ud i rustvognen. Det sidste farvel bliver sagt i kapellet og når de pårørende har forladt salen, bliver kisten via en elevator sunket ned i kølerummet i kælderetagen.
Her bliver alle kister forsynet med et nummer, så personalet i krematoriet ved, hvem de afdøde er.
- Det er en meget vigtig del af arbejdet at kontrollere, at nummeret på kisten er korrekt. Det gør vi ialt tre gange i processen, så vi er helt sikre på, at det er den rigtige kiste, vi har med at gøre, fortæller Henning Bahn.
Brug for mere plads
I kølerummet i kælderen er der reoler, hvor kisterne står. Der er plads til 45 kister. men Henning Bahn fortæller, at der i øjeblikket bliver arbejdet på tegninger, så kølerummet kan blive udbygget.
I kølerummet er der 4-6 grader og her må kisterne maksimalt stå i 14 dage, fortæller Henning Bahn. Der kan dog være situtioner, hvor det er nødvendigt at den opbevares længere tid - fx hvis der skal ventes på, at nogle pårørende kommer hjem fra udlandet.
- Hvis der går mere end 14 dage, opbevarer vi kisten i fryserum, fortæller Henning Bahn.
Genbruger varme
Krematoriets ovn er tændt hver dag fra kl. 6 til 22 og i dette tidsrum bliver der foretaget ni kremeringer.
- Ovnen er forvarmet til 800 grader og kisterne er forsynet med en særlig lak, som gør, at kisten selvantænder, når den kommer ind i brændkammeret. Det får temperaturen til at stige. Men temperaturen styres automatisk via computeren, som er programmeret til at ovnen holder den rigtige temperatur, fortæller Henning Bahn.
Røgen fra ovnen bliver ikke sendt direkte op i luften via skorstenen.
- Røgen bliver brændt af en ekstra gang, for at brænde kulstof af så vi ikke lukker sort røg ud ad skorstenen. Hvis der er kviksølv fra tænder, bliver det fjernet i filtrene. Røgen skal afkøles til 150 grader, før den går i filtrene og varmeforskellen mellem de ca 1000 grader når røger kommer ud af ovnen og de 150 grader, bliver genanvendt som fjernvarme på Glostrup Sygehus, fortæller Henning Bahn og tilføjer, at der produceres så store mængder varme, at en stor del af hospitalet kan varmes op på denne måde.
Når kremeringen er færdig, samler krematoriebetjenten asken i en metalbeholder, som bliver stillet i et særligt skab til afkøling. Igen følger nummeret fra kisten med, så man med sikkerhed ved, hvem asken stammer fra. Efter afkølingen bliver asken puttet i den urne, de pårørende har valgt og den hentes enten af de pårørende eller af bedemanden.
Travle perioder
Glostrup Krematorium dækker hele Vestegnen samt byerne ned mod Køge.Det blev bygget i 1960 og hvert år foretages 2300 kremeringer. Da det blev bygget var det kun 300 kremeringer man foretog årligt.
- Vi har altid særligt travlt lige efter jul. Vi kan også ofte se, at der bliver flere opgaver, når konfirmationerne er overstået. Når der sker en stigning i dødsfaldene på de tidspunkter, tror jeg, at det hænger sammen med, at ældre mennesker, som er alvorligt syge, først giver slip, når de har været med til de vigtige familiebegivenheder, siger Henning Bahn.
Coronapandemien har ikke givet større travlhed på krematoriet.
- I vinterperioden plejer der at være influenza. Men det har der ikke været i år, så det er ikke ret mange flere dødsfald vi har haft, fortæller Henning.
Hygiejnen er altid høj på krematoriet og derfor er der ikke sket store ændringer, selvom vi befinder os midt i en pandemi.
- Vi betragter alle kister som potentielt smittefarlige, for vi ved jo ikke, hvad folk er døde af. Derfor bruger vi altid håndsprit og håndvask i stort omfang, forklarer Henning Bahn.
