Dømt børnelokker fortsætter med at opsøge børn: Nu lander sagen på ministerens bord

En 59-årig mand, der er dømt for at forulempe dreng på 11 år, lusker stadig rundt i området, hvor forbrydelsen skete. Han har efterfølgende taget kontakt til flere børn, herunder offeret selv ad flere omgange. Der må strammes op, mener udvalgsformand.

En 59-årig mand, der er dømt for at forulempe dreng på 11 år, lusker stadig rundt i området, hvor forbrydelsen skete. Han har efterfølgende taget kontakt til flere børn, herunder offeret selv ad flere omgange. Der må strammes op, mener udvalgsformand.

Føljetonen om en 59-årig krænker og børnelokker fra Slagelse, der udover allerede at være dømt for et overgreb nu igen skal for retten i dag, fordi han har overtrådt et tilhold ad flere omgange, vækker dønninger på Christiansborg.

Her vil den nykårede formand for Folketingets retsudvalg, Venstres Morten Dahlin, der er valgt i Slagelse-kredsen, nu rette henvendelse til minister Nick Hækkerup (S) for en drøftelse.

- Det er jo en sag, der viser, at der er nogle udfordringer med mennesker, der opfører sig helt anderledes, end vi forventer som samfund. Vi har nok ikke været konsekvente nok. Det her bekymrer mig, siger formanden, der blandt andet bemærker, at manden særligt i efteråret vakte fortørnelse i området omkring Trelleborg Friskole.

Her søgte han kontakt med flere børn, herunder offeret, som han har siddet fængslet i ni måneder for at have krænket.

- Vi har jo at gøre med en seksualforbryder, der bor samme sted i dag. Som samfund har vi ikke gjort det godt nok, mener han.

Skal slå hårdere ned

Morten Dahlin mener, at den lokale sag fra Slagelse er bekymrende på flere måder. Dels lusker manden rundt, mens systemet ikke gør noget for at forhindre det, dels kan han være symbol på, hvad der måske allerede foregår i resten af landet.

- Det, jeg er bekymret for, er blandt andet, at det måske sker mange andre steder. At folk, der er dømt for seksuelle forbrydelser, går rundt og fortsætter med at opsøge børn, som vi har en kerneopgave i at beskytte, siger politikeren, der vil slå hårdere ned og sætte de foranstaltninger i værk, som der er brug for.

- Vi som samfund skal slå hårdere ned på den slags adfærd. Noget tyder på, at der ikke er tale om enkelte små fejl, men et mønster. Jeg ser frem til en drøftelse med ministeren, lyder det fra udvalgsformanden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...