Falck på vej tilbage med kviktest: Sådan behandles personlige data

Falcks nye testcenter i Ringsted og i seks andre byer, vil ifølge Jakob Wohlgemuth, regionsdirektør i Falck, stå klar inden fredag.

Spørgsmålet er bare, hvor. Ifølge regionsdirektøren er der taget kontakt til Ringsted Kongrescenter med henblik på at lave en aftale.

Men det er uklart, om det bliver her, Ringsted-borgerne skal gå hen, hvis de vil have svar i en fart på, om de er smittet med corona.

Ifølge regionsdirektøren er der flere muligheder. Da der ikke længere er behov for at teste 1000 personer i døgnet, er pladskravet formentligt også mindre.

Jakob Wohlgemuth ser for eksempel en mulighed for at gå sammen med regionens test-/ og vaccinationssteder i nogle byer Indtil videre er alle muligheder åbne.

Lige nu gælder det om at få samlet det personale, man har. De fleste er allerede uddannet.

Der vil også blive taget kontakt til SOS International for at vurdere, om man kan overtage udstyr og personale herfra.

Slut med SOS

Dog lover Jakob Wohlgemuth, at man vil bestræbe sig på at levere teststeder af høj kvalitet.

SOS International overtog 1. februar opgaven med at udbyde kviktest i fire regioner, blandt andet fordi prisen var lavere, end den Falck havde krævet.

Men nu er aftalen med SOS International opsagt, og der er igen - midlertidigt - skrevet kontrakt med Falck.

Det giver travlhed hos en leverandør, der efterhånden har prøvet det flere gange:

- Man ser frem mod hårdt arbejde, siger Jakob Wohlgemuth.

Han tilføjer om den besynderlige forløb:

- Det har været lærerigt for alle parter, men jeg vil ikke hænge nogen ud. Det er helt sikkert, at SOS har ikke ønsket at gøre det dårligt.

Styr på hygiejnen

Falck har frist for opstart af testcentre til mandag den 15. februar, men det forventes, at de første centre i regionerne vil være klar inden ugens udgang.

- Hvis det går lige så smooth som sidste gang, hvor kommunerne var

dygtige til at hjælpe os, så vil det gå hurtigt.

Regionsdirektøren understreger, at kvalitetsniveauet får et hak opad, når Falck genindtræder som leverandør.

- Sådan noget som hygiejne og datasikkerhed, skal der simpelthen være styr på. Og hvis enkelte medarbejdere ikke opfylder kravene, skal man reagere hurtigt på det, siger han med henvisning til den kritik, der har lydt af SOS-teststeder.

Nej til cowboy-system

Jakob Wohlgemuth garanterer samtidig, at der ikke bliver nogle løse ender angående personlige data.

- Den nye aftalekontrakt indebærer, at man bruger et online bookingsystem, så det hele sker elektronisk: Det sendes ind til regionerne med det samme og derefter videre til de andre instanser.

- Når du kommer ind, får du scannet dit sygesikringsbevis, og så ryger alle dine data ind i en onlineportal, som straks sender det videre i et lukket system. Det gør, at man ikke har sådan et cowboy-system.

Jakob Wohlgemuth glæder sig over, at Falck igen er klar til at åbne et testcenter i Ringsted.

Åbningstider er ændret

- Når man falder af hesten, skal man hoppe op igen og ride videre, lyder det.

Falcks kommende testcentre vil ifølge aftalen holde åbent fra klokken 8 til 20 hver dag. Der vil være adgang uden tidsbestilling.

Falck har lavet aftaler om at være til stede i følgende byer: Ringsted, Roskilde, Køge, Kalundborg, Nykøbing F og Næstved.

Alle steder garanterer Jakob Wohlgemuth er klar inden på fredag.

Der arbejdes på at åbne testcentre i flere byer, som også forventes at åbne op inden ugens udgang.

Region Sjællands PCR-testcenter i Anlægspavillonen mandag og onsdag i denne uge. Her vil der være åbent fra klokken 10 til klokken 19. Alle andre hverdage er åbningstiden fra klokken 10 til 15.

For at blive testet her, skal man bestille tid på coronaprover.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...