Ny dyrlæge er specialist i allergi hos hunde og katte

Specialdyrlæge Lene Boysen har flyttet sin klinik til Kokkedal

Specialdyrlæge Lene Boysen har flyttet sin klinik til Kokkedal

Efter fem år i Virum har specialdyrlæge Lene Boysen nu flyttet sin klinik til nye og større lokaler i Kokkedal.

Lene Boysen er specialist i hudsygdomme hos hunde og katte og nu er hun klar til at tage imod nye firbenede patienter i klinikken i på Brønsholmvej.

"Her er der mere plads så det også bliver mere corona-sikkert. For der er mulighed for, at kunderne kan komme ind den ene vej og gå ud den anden," siger hun til Uge-Nyt.

Udover Lene Boysen, er der til dagligt tre andre dyrlæger, der alle arbejder med hudsygdomme; Rikke Larsen, Anne Nielsen og den spanske dyrlæge Alicia Isabel Cózar Fernández.

Udbyder kurser

I de nye lokaler bliver der også mulighed for at undervise og tilbyde kurser, når tiden er til det.

Det kan eksempelvis være om allergi hos hunde og katte, fortæller Lene Boysen.

"Ligesom tyve procent af befolkningen lider af allergi, så gælder det samme hos hunde og katte," siger hun og tilføjer:

"Og ligesom hos mennesker kan man også foretage en prik-test hos dyr for at se, hvad de er overfølsomme overfor," siger Lene Boysen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...