På Nordsjællands Politis døgnrapporter fra årets begyndelse figurerer unge fra Birkerød med jævne mellemrum i alt fra bortvisning fra opgang til overfald på en butiksdetektiv.

28. januar blev en gruppe unge bortvist fra en opgang på Stiholmsvej, fordi de gjorde beboere og forbipasserende utrygge.

11. januar og 3. februar måtte en politipatrulje rykkede ud til McDonald's, fordi 17-20-årige unge ikke opførte sig ordentligt og måtte bortvises. 13. januar skabte unge utryghed på Stiholmsvej ved at kaste snebolde med sten i på altaner og vinduer. En borger tilbageholdte én af de unge, og en del unge blev senere registreret af politiet.

Og 27. januar udviklede et butikstyveri sig så til røveri i Hovedgaden. To unge blev taget i at stjæle af en butiksdetektiv. Men tre yderligere unge kom til, og butiksdetektiven blev overfaldet og truet med kniv.

Politiet udtalte senere, at man endnu ikke vidste, om der var tale om lokale unge.

"Men vi har særligt fokus på Birkerød, fordi byen gennem længere tid har været plaget af unge, der har skabt uro og utryghed i bymidten," udtalte Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amtsavis.

Grader af grovhed

Episoderne ligger i forlængelse af den uro, der i slutningen af sidste år var på og omkring biblioteket i Birkerød. Beskrevet af flere medier, udnyttet politisk af Morten Messerschmidt (DF).

Spørger man blandt lokale borgere, varierer graden af utryghed. Det samme gør de hændelser, folk har været udsat for. Det er alt fra at ville flytte fra byen på grund af et umotiveret overfald begået af en gruppe unge til at blive tilbudt hjælp med at skubbe sin kørestol og samarbejde med unge om en studieopgave.

Centerchef for Forebyggelse og Nærhed ved Nordsjællands Politi, Brian Stybe Grayston, fortæller, at problemerne i Birkerød har stået på siden sensommeren.

"Der er nogle unge har skabt utryghed i det offentlige rum i Birkerød siden siden i sommer. Det har de gjort ved at råbe ad folk og ved de sager, der løbende har været på døgnrapporten," siger han.

"Problemerne handler ikke kun om corona, men det har forstærket dem," siger borgmester Jens Ive (V).

Hvem er de unge?

Det er dog vigtigt at skelne mellem de unge, lyder det fra flere sider.

"Det er tre grupper. Det er primært unge mellem 15-18 år, en lille gruppe 13-15-årige, og så nogle over 18 år, og de kender hinanden på kryds og tværs. I den seneste tid har det været unge mellem 15-20 år, og her er der tale om en gruppe på 5-10 unge. I alt drejer det sig nok om 25 personer, som vi har fokus på. De render ikke rundt sammen på én gang, men det er persongalleriet som helhed," siger Brian Stybe Grayston.

"De unge kommer fra hjem med lav indkomst, og de kommer fra hjem med høj indkomst. De er hvide i huden, og de er mørke i huden. Det er en blandet skare," siger ungechef i Rudersdal Kommune Gitte Magnus.

Rudersdal Avis ville gerne have talt med nogle af de unge, men det er kun blevet til skriftlig korrespondance: "Vi bliver så hurtigt stemplet for ting, der bliver gjort, som ikke engang er os, og der er rigtig mange danske teenagedrenge, som også laver alt muligt lort. Vi er ved at blive træt af, at folk bliver ved med at svine os til, og vores familier osv., når deres børn ikke er bedre selv," skriver en ung mand fra Birkerød, som efterfølgende ikke vendte tilbage på avisens forespørgsel om et interview.

Flere overvejer flytning

Omfanget af problemet er svært at give et klart billede på. I Birkerød er der sket en stigning i bøder givet til 15-30-årige for lov om euforiserende stoffer (tre i 2016, 23 i 2020) og våbenloven (to i 2016, syv i 2020), viser tal fra Nordsjællands Politi. Ellers er der givet én bøde for trusler og fire bøder for hærværk på fem år. Men det er ikke muligt at få antallet af anmeldelser i Birkerød, da både politiet og Danmarks Statistik opgør anmeldelser på kommunalt niveau.

Men der er også de episoder, som ikke finder vej til statistikken. Og som befinder sig i den groveste ende af de hændelser, som borgere fortæller om.

I sommer blev en ung mand overfaldet af en" stor gruppe indvandrere" på Birkerød Station, fortæller en mor. Episoden blev ikke anmeldt af frygt for repressalier.

"Jeg overvejer at flytte fra byen, selvom min plan egentlig var at blive boende, når jeg bliver ældre," siger moren, som ikke ønsker at stå frem med navn. Andre kilder, som Rudersdal Avis har talt med, overvejer også at flytte som konsekvens af utrygheden.

Ændret adfærd

Der er også de hændelser, som ikke er ulovlige, men som gør mennesker utrygge. Det drejer sig særligt om unge mennesker samlet i store, som mange kilder fremhæver. Men selv om det ikke er ulovligt, får det folk til at ændre adfærd.

"Min søn på 12 år går til guitar tæt ved Birkerød Bibliotek, og vi har flere gange set og oplevet store grupper af unge. Min søn har været meget utryg ved det. Jeg er nødt til at bringe og hente ham," fortæller en mor.

"Jeg ønsker, at mine børn selv kan køre frem og tilbage på cykel, men jeg er blevet utryg over den gruppe - eller grupper af - unge, som man næsten med sikkerhed møder ved biblioteket, Præstegårdshaven og Mantzius efter mørkets frembrud - og af og til ved højlys dag. De udstråler lidt, at der skal ske et eller andet. Noget rastløshed, kedsomhed, kamp om at være den sejeste? Hvis jeg møder dem sammen med børnene, trækker jeg altid lidt væk," fortæller en anden.

Visioner og drømme

Men borgere fortæller også om gode oplevelser med nogle af de unge. Og som er blevet klogere på dem.

Maiken Pedersen sad i sommer i kørestol med en brækket ankel. Hun havde svært ved at komme op ad en bakke, så et par drenge hoppede af deres løbehjul og skateboards og tilbød deres hjælp.

Efter at have set den samme gruppe drenge stå tæt ved sin bopæl i det centrale Birkerød, spurgte hun, om hun måtte interviewe dem til en studieopgave på pædagogseminaret om forebyggende indsatser i Birkerød. Det har givet hende kontakt til 10-15 drenge på 14-15 år og et indblik i deres hverdag.

"De keder sig og laver drengestreger, for eksempel kaster med snebolde. De mener, at folk kigger skævt til dem, når de står i grupper. De fortæller, at det især er, når de står sammen med deres tosprogede venner. Men de anerkender også, at det kan virke utryghedsskabende for folk, hvis de står sammen i grupper," fortæller hun.

Rudersdal Avis ville gerne selv have interviewet denne gruppe drenge, men det har de ikke ønsket.

"Det er også drenge med visioner og drømme for fremtiden. De vil gerne have en uddannelse i håndværksfag som tømrer og elektriker, hvor de kan bruge krop og hænder. Og de vil gerne være selvstændige. De gør sig overvejelser om fremtiden, og de er bestemt ikke ligeglade," fortæller hun.

Meget udsatte

Lars Stilling Netteberg bor i centrum af Birkerød, har arbejdet med børn og unge hele livet og er formand for Broen Rudersdal, som hjælper børn og unge fra familier med få ressourcer til at deltage i fritidsaktiviteter. Han har heller ikke negative oplevelser med denne gruppe unge.

"Der bør være fokus på, at de unge er meget udsatte. Det er min klare formodning, at det er unge fra ressourcesvage hjem, og i øjeblikket er der ikke skoletilbud. De skal have en relation til voksne, og de skal motiveres væk fra gaden. Hvis spændingen ligger i at lave sjov og ballade, skal man finde en anden spænding i livet. De skal ikke have med fløjshandsker, men tryk avlor modtryk," siger han.

Flere samtaler, flere bøder

Siden sensommeren har Nordsjællands Politi haft øget fokus på situationen i Birkerød. Det betyder daglige patruljeringer i Birkerød, SSP-samarbejdet med Rudersdal Kommune og identificering af de unge, så der kan blive taget kontakt til forældrene.

"Vi har haft flere bekymringssamtaler i denne periode end tidligere. Om det virker, handler om, hvordan det bliver taget imod. Nogle forældre var ikke klar over deres børns opførsel og tager det til sig, mens andre forældre har svært ved at acceptere, at vi kommer hjem til dem og fortæller, at deres børn har en uhensigtsmæssig adfærd og derfor går lidt i forsvarsposition på deres børns vegne," siger han.

Det øgede fokus startede med, at bødeblokken blev i jakkelommen. Men i efteråret så politiet sig nødsaget til i højere grad at udstikke påbud og bøder.

"Det har virket som et godt signal om, at vi ikke finder os i den opførsel. De unge er nu mere imødekommende, når vi møder dem," siger han og fortæller, hvad man fremover vil gøre.

"Vi skal fortsat være synlige, og vi skal fortsat tage udgangspunkt i den enkelte unge, for deres behov kan være forskellige," siger han.