Roskildes nye city-manager: Byens butikker har et stærkt udgangspunkt efter corona

For detailhandlerne har det været en barsk og svær periode. Men butikkerne i Roskilde har meget at være stolte over og taknemmelig for. Byens borgere har bakket op, og mange kunder fra vores område har prioriteret at handle her, købe gavekort og på andre måde vist deres støtte til vore butikker.

Flere forretninger har med succes fået prøvet nye digitale tiltag af. Tiltag. som jeg er sikker på, ikke stopper, selvom butikkerne snart må holde åbent igen. Det har eksempelvis været en fornøjelse at se Pure Copenhagens live events på Facebook hver torsdag aften.

Andre har tilbudt live (online) betjening via FaceTime. Ligesom klik og hent og kantstens-afhentning er blevet en integreret del i butikkernes portefølje af services (eks. Andersen & Enig, Blågård Radio, Farvehuset Roskilde, Snowfun, Zander...).

Disse former for service ser jeg heller ikke forsvinder med genåbningen, for kunderne har fået smag for den fleksibilitet det giver dem i hverdagen. Disse tiltag øger nemlig muligheden for at handle lokalt også, selvom man har et job i København. Nu kan man hente varerne på vej hjem.

Online i fysisk butik

I år går arbejdet i gang med at øge digitaliseringen af Roskilde Handels medlemmer i gang. En god og inspirerende oplevelse i en fysisk butik vil stadigvæk være den foretrukne måde at handle fremadrettet.

Men vi skal påskønne og hjælpe butikkerne med at integrere deres online-butikker i de fysiske butikker. Et spændende eksempel på det er butikken Zander. Deres online univers som kan findes på deres Facebook side.

Tøjeksperten tilbyder også en løsning, hvor deres onlinebutik er en integreret del af deres fysiske butik på Algade. Det betyder, at kunderne aldrig går forgæves, da eventuelle udsolgte varer bestilles i butikken.

MEN kunden kan kun få den gode service og betjening af personalet i butikken.

Stærkt udgangspunkt

Roskilde er et super attraktivt sted at slå sig ned. Hvert år flytter der mange nye borgere til kommunen. Der er markant flere højindkomsts-familier end i de byer, vi konkurrerer med. Det gør det også attraktivt at etablere detail-koncepter i Roskilde.

Både ejendomsmæglerne og udlejerne af ejendommene kan mærke det, men denne historie skal vi også blive endnu bedre til at kommunikere ud.

Udgangspunktet inden genåbningen er, at vi har et stærkt og attraktivt ståsted for at vinde kampen om kunderne. Vi har forudsætningerne for at fastholde vores stærke position i Danmark.

Nu skal butikkerne 'bare' levere en service og en oplevelse som sikrer, at vi er besøget værd. En opgave jeg er stolt over at skulle være med til at sikre.

Stærkt samarbejde

Vi (Roskilde Handel) arbejder derfor på højtryk med at igangsætte en række tiltag der blandt andet skal sikre et kompetenceløft blandt medlemmerne af Roskilde Handel.

Vores tætte og gode samarbejde med Roskilde Erhvervsforum, kulturinstitutionerne såsom Byens Hus, Roskilde Avis og Roskilde kommune gør, at vi i fællesskab kan realisere vores ambitiøse målsætning om at Roskilde skal være Danmarks bedste handelsby og i løbet af de kommende år placere sig blandt de mest innovative byer i Europa.

Næste år vil hele verden kigge forbi fysisk eller via nettet når Tour De France kigger forbi. Det giver os en hel unik mulighed for at få lyst på Roskilde og alt det vi har at byde på. Erhvervs-, kultur- og uddannelsesmæssigt. En opgave vi kun kan løfte fælleskab.

Dansk Erhverv lancerede sidste år sloganet: "Sammenhold er det stærkeste hold".

Heldigvis er det ikke noget, vi skal stræbe efter i Roskilde. Det er noget vi udlever!

Stor tak til alle de mange der hver dag bidrager med at vi står så stærkt som vi gør.

Henrik Peter Reisby Nielsen,

City Manager i Roskilde

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...