Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
Virum blev første gang nævnt i de skriftlige kilder i 1186 i et pavebrev til ærkebiskop Absalon i Danmark, hvori han skænkede en række nordøstsjællandske landsbyer til Roskilde Domkirke.
Pavebrev som dåbsattest
Dette pavebrev fra 21. oktober 1186 anses som Virums dåbsattest. Selvom Virum dog højt sandsynligt er endnu ældre, idet stednavnet Virum stammer helt tilbage til jernalderen, formentlig omkring år 500.
Virum var tidligere et bondesamfund organiseret omkring landsbyen, og Virum-bønderne dyrkede gennem århundreder landsbyens jord i fællesskab. I forbindelse med de store landboreformer og udskiftningen i 1771 fik hver gård sin jord samlet, og bønderne blev selvejere. I 1900-tallet overgik landbruget til gartneridrift.
Planlagt på jomfruelig jord
Efter 1900 kom Virum ind i en rivende udvikling, og i 1930'erne blev det moderne Virum skabt og udviklet.
Lyngby-Taarbæk Kommune planlagde faktisk en hel forstad på jomfruelig jord med boliger og et bycentrum ved Virum Torv med posthus, apotek, biograf og forretninger.
Byplanen blev udarbejdet af kommuneingeniør, senere stadsingeniør, J.A. Rastrup i 1935.
I byplanen for Virumområdet indgik også anlæggelse af grønne områder, og S-toget (fra 1936) betød gode trafikforhold til de mange pendlere, som dagligt tog toget til København. Gradvis blev den øvrige landbrugsjord udstykket til boliger og grønne områder.
I dag er Virum et attraktivt boligområde i en moderne velfærdskommune - med en lang og spændende historie.
Det var virumborgere, der i 1986 gik sammen om at rejse mindestenen ved Virum Gadekær. Det skete i anledning af Virums 800 års byjubilæum
Virums mindesten er et blandt 50 udvalgte mindesteder i Lyngby-Taarbæk, som er omtalt i bogen 'Mindesteder i Lyngby-Taarbæk Kommune' fra 2020. Se mere på stadsarkivet.ltk.dk.
