Alt for høj fart gennem vejarbejde giver bøder og klip i kortet

Trods dobbelt bødetakst og skiltning med vejarbejde og fartbegrænsninger, kommer vores Vestegnens politis færdselsfolk ofte hjem med en stor stak fartsager og kedelige efterspil for bilister.

Fredag og mandag formiddag var de ude på Søndre Ringvejs jernbanebro i Glostrup, hvor der er vejarbejde og forberedelser til letbanen er i gang.

Selv om der er omlægning af vejforløbet, indsnævring, kun en kørebane og skiltet med 40 km/t, afslørede lasermålinger 80 bilister i alt for høj fart gennem vejarbejdet.

En bilist blev målt med 69 km/t. Det udløser en nu bøde på 7.000 kroner og en betinget frakendelse af førerretten.

Bøder og klip i kortet

Udover dobbeltbøder venter der 30 andre en betinget frakendelse af førerretten i tre år, mens de øvrige 49 får med et klip i kørekortet.

Når du ser et vejarbejde forude, så tag farten af og følg anvisningerne - de er til for din og dine medtrafikanters trafiksikkerhed og for de, som skal kunne gå sikkert og trygt på arbejde.

Der er en del anlægsarbejder på vejene i politikredsen for tiden på grund af den kommende letbane gennem Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...