Kyster, der vender væk fra byer. Fredelige marker med bredt udsyn. En ditto bakke- top eller vild natur langt fra de fleste lysforstyrrelser. På en skyfri aften vil stjernehimlen træde tydeligst frem sådanne steder.
I 2021 sker der flere astronomiske begivenheder, som man på egen hånd kan tage ud at se. Og i takt med at kulturseværdigheder forhåbentlig åbner igen senere på året, kan man tage forbi de sjællandske observatorier. Men i første omgang handler det om at se op. At vænne blikket til mørket og til stjernerne.
Astrofysiker og museumsinspektør Lars Occhionero fra Kroppedal Museum i Høje-Taastrup har flere gode stjernekiggerråd at dele ud af.
- For det første skal man finde et godt sted at observere fra. Et sted der er mørkt, typisk væk fra byerne og enten fladt som en mark eller strand eller højt som en bakketop, siger han og fortsætter:
- For det andet er det vigtigt at have opbygget et godt nattesyn, hvor man vænner sine øjne til at se i mørke. Det gør man ved at være ude i mørket uden at se på sin telefon i 15-20 minutter. Hvis man absolut skal bruge lys, så skal det være rødt lys - det kan man enten få med en rød pandelampe, en rød cykellygte eller ved at lægge et stykke rødt cellofan over en lommelygte. Men man skal helst bare lade være med at bruge lys, lyder det andet råd.
- For det tredje er det vigtigt, at der ikke er skyer på himlen, som dækker for udsynet. Det væsentligste er dog, at man lærer at kigge op en gang imellem, for på den måde lærer man stille og roligt at finde rundt på nattehimlen, forklarer Lars Occhionero.
Han tilføjer, at man kan medbringe et stjernekort eller -tabel på sin tur ud, hvis man vil. Man kan med fordel printe det, så man ikke bruger mobilen ude i mørket.
Hvis man er planlæggertypen, er der også flere hjemmesider, hvor man på forhånd kan få et overblik over himlen her og nu og derudfra planlægge sin aften.
Månen og dens tilstand - om den er meget eller lidt synlig - er også en faktor, man skal skæve til, når man er ude at se på stjerner.
De mørkeste steder
Møn er Lars Occhioneros absolut bedste anbefaling at tage hen og se på stjerner, fordi Møn er certificeret som Dark Sky Park som det hidtil eneste sted i Danmark. Særligt Nyord og den østligste del af Møn. Men der er også mange steder på Sjælland, som er tilpas mørke og fri for lysforening fra byerne, til at man kan se stjernehimlen ekstra klart.
- Nogle af de mørkeste steder på Sjælland er Sjællands Odde, Glenø, Avnø og Præstø og generelt ved kystområder, der vender væk fra byens lys. I det centrale Sjælland er et sted som Brorfelde ved Tølløse godt. Tæt på København er det nok ude i nærheden af os på Kroppedal i landsbyen Vridsløsemagle, hvor der også er marker og udsyn. Og ellers et sted som Vikingebro eller Ishøj Strand. I Nordsjælland ville jeg tage til Tisvilde for at se på stjerner, lyder anbefalingen.
Han nævner også en stribe sjællandske observatorier, der er gode at tage forbi - når de altså kan åbne igen. Det er Obsevatoriet Brorfelde, Damsholte Observatorium, Wieth-Knudsen Observatoriet samt hans egen hjemmebane på Kroppedal Museum, hvor der er et udendørs udfoldeligt observatorium.
Hvad ser man efter
Noget af det, man altid kan se efter på stjernehimlen, er den klare stjerne Sirius, de gængse stjernebilleder såsom Cassiopeia, Store Bjørn og Lille Bjørn, eller man kan se efter Andromedagalaksen, eller efter planeten Mars, der er synlig det meste af året fra Jorden.
Lars Occhionero fortæller, hvad han selv ser efter, når han bevæbnet med en termokande og sine øjne ser op på stjernehimlen.
- Når jeg selv er ude på egen hånd, så kigger jeg bare og nyder det, der nu er at se på. Det er sjovt at betragte de planeter, der indimellem er synlige på himlen, fordi de bevæger sig. Ellers elsker jeg at se efter himlens klareste stjerne Sirius, der indgår i stjernebilledet Store Hund. Jeg følger også stjernen Betelgeuse, som man finder på Orions skulder. Den er en såkaldt rød superkæmpe, en ret stor stjerne, der er ustabil, fordi den er døende. Så det er altid spændende, om den stadig er der. Når den eksploderer - og det kan ske i morgen eller om 10.000 år - så vil vi kunne se det fra Jorden. Netop Betelgeuse havde en periode sidste år, hvor den var meget svag, og så var der snak om, hvorvidt den var tæt på at dø. Jeg ser også altid efter, om Mælkevejen er tydelig. Den ligner et lysende bånd, forklarer Lars Occhionero.
Senest har han selv set, da de to planeter Venus og Jupiter i december var tæt på hinanden i en såkaldt konjunktion.
Det største i 2021
Adspurgt hvad der bliver de største oplevelser at følge på stjernehimlen fra Danmark i 2021, har astrofysikeren flere bud.
- Det allerstørste vil helt sikkert være den 10. juni, hvor der sker en solformørkelse, der fra Danmark vil kunne ses som en partiel solformørkelse. I Grønland vil den være ringformet. Det er det mest særegne i år. Derudover er der flere tilbagevendende fænomener, som er gode at se efter. Eksempelvis stjerneskudsværme, der sker i april, august, november og december. Den i august - kaldet Perseiderne - vil være den tydeligste, og så er det rart at være udendørs i august. En håndfuld planeter er også synlige fra Jorden på forskellige tidspunkter af året. Det er Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, siger han.
Også supermåner er en oplevelse. Her er månen meget større end normalt. I 2021 sker det den 27. april, 26. maj og 24. juni.
Møn og Nyord er det første sted i Danmark, der er certificeret som Dark Sky Park, hvilket betyder, at forholdene generelt på Møn er særdeles gode til at studere stjernehimlen grundet den lave lysforurening. Her er det det østlige Møn, Aborrebjerg. Foto: House Of Møn/ PR-foto
Lars Occhioneros ekstra stjernetips
- Besøg Møn eller Nyord, som er Nordens første certificerede Dark Sky Park og community. Dvs., at lysforureningen er minimal, hvilket optimerer oplevelsen af stjernehimlen.
- Find ud af, hvordan stjernehimlen ser ud netop nu på www.stellarium.dk eller appen Sky Walk. På www.heavens-above.com kan man spore diverse satelitter og rumstationer - eksemplevis er der tre satellitter på vej til Mars i år. Den første når sit bestemmelsested i begyndelsen af februar.
- Hvis man har børn med: Lær dem om de græske myter, der hører til de forskellige stjernebilleder. Der er ofte mange sjove historier. Eller man kan se på stjerner som vikingerne, som kaldte nogle af stjernebillederne for Frejas Høns, Thors Vogn - find disse historier på www.kroppedal.dk under »Blog« og indlæggene »Vinterhimlen del 1 +2«
- Vil man læse mere generelt om stjernehimlen, så tjek www.planetarium.dk ud eller læs artikler på www.videnskab.dk
(Pt. er observatorierne lukket grundet covid-19, men hold øje med stedernes hjemmesider):