1971: Festivalens begyndelse. Festivalen blev i øvrigt skabt af to gymnasieelever fra Roskilde Katedralskole, Mogens Sandfær og Jesper Switzer Møller.

1972: 40 kroner kostede en festivalbillet. Men så fik man også tre dage med musik. Den gang tog man det ikke så nøje hvor i Afrika kunstnerne kom fra, der var dog styr på landegeografien i resten af verden.

1973: En glad rødfluesvamp prydede dette års plakat, hvor Gasolin stadig var med på plakaten. Pris 50 kroner.

1974: Røde Mor, Lone Kellerman og Gasolin. Farverne var stadig lidt til psykedeliske side.

1975: Festivalen har fået bidt sig fast. Nu er Gasolin ikke længere på plakaten, det er første gang det sker.

1976: Tom McEwan er kommet på som konferencier. Både Gnags og Papa Bues Vikinge Jazzband er på plakaten. Publikum spiller guitar og panfløjte, kan det ses på plakaten.

1977: Troels Trier, C. V. Jørgensen, Lasse & Mathilde og Stig Møller. Chuck Berry helt i top. Sol og fuglesang er stadig det, der pryder plakaten.

1978: Bob Marley and The Wailers. Det er stadig den koncert, alle koncerter på Roskilde bliver målt op imod af de virkelig garvede. Det var første år med Canopy-scenen, den legendariske scene, som festivalen købte af Rolling Stones. Der var 36.000 deltagere det år.

1979: Dire Straits på toppen, og den orange scene er for første gang at finde på plakaten. Længere ned på plakaten finder vi fx Shit & Chanel.

1980: Santana og Joan Armatrading øverst, og med småt finder man Oasis, som i dette tilfælde dog er et band fra Holland. Fra hylden med dansk musik finder man bl.a. Gnags, Malurt og Thad Jones Eclipse - og både Bullocks og Gylle.

1981: UB 40 og Toots & The Maytals sørgede for reggae, og Queen Ida & The Bon Temps Zydeco Band leverede sydstatsrytmer i et år, hvor man også fandt Björn Afzelius, Dag Vag, Kliche, Sebastian, Delta Cross Band og Sneakers på plakaten.

1982: Var man der, kan man huske det! Bonos tur op i kranen og ud over pladsen er et ikonisk øjeblik i festialens historie.Med småt finder man bl.a. Jomfru Ane Band, Mek Pek Party Band, Voxpop og Scatterbrain.

1983: Plakaten havde plads til navne og telefonnumre på alle billetsalgssteder uden for Danmark! Men også til navne som 10CC, Echo & The Bunnymen, Andreas Wollenweider, Warren Zevon, Marie Bergman og Run Rig. Blandt de danske navne var TV-2, Bjarne Jes Hansen, Warm Guns, Tøsedrengene og Dieters Lieder.

1984: Johnny Winter afbrød sin koncert efter få minutter, fordi der blev smidt en flaske op på scenen, men ellers huskes året for Lou Reed, The Band og - for første gang - New Order. Også The Smiths var booket.

1985: Et drøn, en drøm - og drøn på kom der med The Clash, Nina Hagen, The Ramones og The Cure. Med småt finder man bl.a. Gangway, Wilmer X og Youssou N?Dour & Le Super Etoile De Dakkar.

1986: Eric Clapton havde Phil Collins med i sit band dette år, som også var første gang, Metallica og Elvis Costello & The Attractions spillede på festivalen. I den danske afdeling var Baby Hotel Hunger, Skagarack, Danseorkesteret og Thomas Helmig Bros.

1987: The Pretenders' Crissie Hynde kyssede scenen, hvor Iggy pop havde stået kort forinden. Ellers udmærkede programmet sig ved at have senere store navne som Flaming Lips og Sonic Youth langt nede på listen.

1988: Sting var på plakaten, men spillede allerede torsdag på Grøn Scene ved en koncert, man kunne købe billetter til særskilt. I de tre dage, festivalen varede, var det canadierne Bryan Adams og Leonard Cohen, der var hovednavne, mens fx Miss B. Haven og Sort Sol repræsenterede den danske musikscene. Disneyland After Dark spiller for sidste gang under dét navn.

1989: For første gang siden 1979 en plakat uden canpoyscenen som grafisk element. Store kvindelige kunstnere som Suzanne Vega og Katrina & The Waves optræder side om side med Edie Brickell & The New Bohemians og Tanita Tikaram, der ikke var helt så slidstærke. På sværdsiden fandt man bl.a. Joe Cocker, My Bloody Valentine, Pixies, svenske Orup og lokale Effy & Eliten.

1990: Fire dages festival for første gang. Med små typer finder man ukendte navne som Red Hot Chili Peppers, Soundgarden og Lenny Kravitz, længere oppe Faith No More, men året huskes først og fremmest for, at Bob Dylan endelig kom på plakaten.

1991: Plakaten er vendt på hovedet og skal læses nedefra, hvor man fandt Simple Minds, Paul Simon og Billy Idol. Senere blev Iron Maiden og Stereo MC?s føjet til. Herbert Grönemeyer havde især tag i de tyske gæster, og de, der søgte dansk musik, kunne glæde sig over bl.a. Yasmin, Boghandle og Savage Rose - men ikke over vejret: 1991 var det store smat-år med 42 millimeter regn.

1992: Et minderigt år, hvor der rejste sig et folkekrav om, at festivalen viste fodbold. Musikalsk var det også et stort år med Nirvana i front. Længere nede på plakaten stod fx Pearl Jam og Mercury Rev, og med helt små bogstaver finder man Blur, Leningrad Cowboys og St. Etienne.

1993: For første gang spiller Neil Young på Dyrskuepladsen, og det samme gør Velvet Underground og Ray Charles. The Cranberries og Jamiroquai optræder også, og Dizzy Mizz Lizzy spiller sin første Roskilde-gig.

1994: Første år med Björk, og første gang Rage Againt The Machine dukker op. Derudover finder man Aerosmith, Peter Gabriel, ZZ Top på plakaten, og længere nede Eric Gadd, Paul Weller og Angelique Kidjo. Festivalen solgte 90.000 billetter.

1995: R.E.M., Van Halen, Oasis, Sheryl Crow, Prodigy, Offspring - og Jeff Buckley, Flaming Lips, PJ Harvey og The Cardigans - programmet bugnede, men der var også musik fra otte scener. One hit wonders som Supergrass og Soul Asylum var også på festival det år, og Suede giver en fabelagtig koncert.

1996: Som plakaten selv fortæller, var der igen udsolgt med 90.000 billetter. Det blev der allerede i begyndelsen af april! De store trækplastre er David Bowie, Nel Young, Red Hot Chili Peppers og Patti Smith - men også Alanis Morissette, Pulp og Rage Against The Machine tiltrækker sig opmærksomhed. Med småt finder man navne som Foo Fighters, No Doubt, Placebo og Flaming Lips. Sex Pistols? koncert hustes for, at bandet forlod scenen i utide, da der blev kastet flasker efter dem.

1997: Igen 90.000 billetter solgt. For fjerde år i træk. Publikum kommer for at høre Suede, Radiohead, Beck, Nick Cave - og Wu-Tang Clan, men de aflyser. I stedet kommer Pet Shop Boys. Blandt de øvrige navne er Erasure, Prodigy, Isaac Hayes og svenske Hellacopters.

1998: 80.000 billetter til salg, men der bliver ikke helt udsolgt. Om det skyldes programmet, vides ikke: Kraftwerk, Beastie Boys, Garbage, Black Sabbath, The Verve, Bob Bylan, Iggy Pop, Lisa Ekdahl, Mogwai og Rammstein lyder ellers ikke ilde. Marilyn Manson var også på plakaten, men spillede ikke før året efter.

1999: Culture Club var på plakaten, men aflyste, men det blev alligevel et godt musikår, ikke mindst i kraft af Metallica, Robbie Williams, R.E.M., Blondie og Blur, men også Marilyn Manson, Skunk Anansie og Manic Street Preachers. Og så huskes festivalen for, at Suede gav koncerter tre dage i træk på tre forskellige scener.

2000: Skæbneåret, alle husker, på grund af ulykken under Pearl Jams koncert. I kølvandet på den aflyste The Cure sin optræden, dagen derpå gør Pet Shop Boys og Oasis det samme, men festivalen fortsatte, bl.a. for at ære de otte, der mistede livet.

2001: Sting-citatet "How fragile we are" var sloganet for festivalen året efter ulykken. The Cure, der havde aflyst året før, var ikke på plakaten, men stillede op og gav en enestående koncert, og andre,d er gjorde det til et minderigt år, var Robbie Williams - nu på Orange Scene - Aqua, Beck, Nick Cave, Bob Dylan, Neil Young, Tool og Coldplay. Langt nede på plakaten finder man også Queens Of The Stone Age, Modest Mouse og The Hives.

2002: Superheroes åbnede Orange Scene, hvor også Thomas Helmig optrådte senere. L.O.C spillede på blå, og Malk De Koijn på grøn. Kent og Kaizers Orchestra var popuilære nordiske indslag, men hovednavnene var bl.a. Chemical Brothers, Garbage, Red Hot, Pet Shop Boys.P. Diddy og Nelly Furtado. Senere blev New Order og White Stripes føjet til - sidstnævnte på grøn. 2002 var i øvrigt sidste år, hvor alle scenerne havde navne efter farver.

2003: Scenerne har skiftet navne til Cosmopol, Arena, Metropol etc. - og plakaten er orange som hovedscenen. Baby Woodrose åbner ballet, og senere følger bl.a. Metallica, Björk, Iron Maiden, Blur, The Cardigans, Massive Attack og Coldplay. Sigur Ros, Interpol, Los Lobos og The Streets er også på plads, og fra den danske scene finder man fx Outlandish og Ikscheltaschel.

2004: David Bowie var hovednavn, men måtte aflyse. Hans gode ven, Iggy Pop, gav til gengæld maks gas - lige som bl.a. Wu-Tang Clan, Morrissey, Santana, Korn og Slipknot. Længere ned på plakaten finder man Muse, Kings Of Leon, Scissor Sisters, Franz Ferdinand og Avril Lavigne, der alle spillede på Arena - og med helt småt bl.a. Joss Stone.

2005: Brian Wilson fra The Beach Boys lukkede festivalen, og andre popnavne var Duyran Duran, Jamie Cullum og Laid Back - men rockelskerne blev ikke snydt: Black Sabbath, Foo Fighters, Audioslave og D-A-D.

2006: Totalt udsolgt. Mange tilskrev det Roger Waters, der søndag aften spillede hele Pink Floyds »The Dark Side of the Moon«, men andre gode navne var også med: Dylan (som ikke har spillet på Roskilde siden), Kanye West, Tool, både Rufus og Martha Wainwright samt nye navne som Kaiser Chiefs og Arctic Monkeys. Guns N? Roses? koncert huskes mest for sin - helt fortjent - at få én stjerne.

2007: Den vådeste festival nogensinde med næsten 100 millimeter regn over hele ugen. Et par tørvejrsdage hen mod slutningen forhindrer ikke, at pladsen er ét stort mudderbad. Björk og The Who er med til at redde festen. Det samme er The National og Nephew, der bagefter udgiver sin koncert 07.07.07.

2008: Neil Young, Grinderman, Radiohead og Jay-Z pyntede i to+pen af plakaten, og længere nede fandt man navne som Gossip, MGMT, Gnarls Barkley, Band Of Horses, Kate Nash, Duffy, Lykke Li. Og så var det tørvejr. Ikke nogen skidt ting! Åbningsact: Teitur.

2009: For andet år i træk er Nick Cave topnavn, denne gang med The Bad Seeds, men mange vil fremhæve Yeah Yeah Yeahs eller Lily Allen som årets oplevelse. Grace Jones kom, så og blev båret rundt på Arena.

2010: På festival nummer 40 var det store scoop Prince. Også Patti Smith, Gorillaz, Muse og Den Sorte Skole så mange frem til, og forventningerne blev indfriet. Også Drake var på plakaten - langt nede, ganske vist - men måtte aflyse.

2011: Roskilde-publikummet møder for første gang James Blake og Janelle Monáe, men M.I.A., PJ Harvey, Arctic Monkeys og The Strokes løber med større opmærksomhed. Festivalen åbnes af Veto.

2012: Manges drøm gik i opfyldelse, da Bruce Springsteen endelig stod på Orange Scene. Samtidig spillede Bon Iver for et propfyldt telt på Arena. Macklemore & Ryan Lewis spillede på Cosmopol, og Kellermensch var åbningsnavn.

2013: Rihanna og Kendrick Lamar stod for en del af popmusikken, mens Queens Of The Stone Age og Slipknot kom med den tungere rock, men festivalen følte sig alligevel kaldet til at forstærke sit line-up med Metallica. MØ spillede for første gang på festivalen, der også bød på fx Of Monsters And Me og Miguel.

2014: The Rolling Stones og Stevie Wonder ét og samme år betød udsolgt. Mange så frem til Drake, der nok en gang måtte aflyse. I stedet sprang Jack White til.

2015: Festivalen rykker en dag fremad, så musikdagene er onsdag-lørdag. Paul McCartney var formentlig den sidste aktive megalegende, de manglede at spille i Roskilde, men det skete i 2015. Var man ikke til nostalgi, kunne man bl.a. glæde sig over Pharrell Williams, Florence + The Machine. Nicki Minaj, Veronica Maggio eller Father John Misty. Ballet blev åbnet af The Minds Of 99 og lukket af Suspekt.

2016:

Roskilde Festival 2017

Roskilde Festival 2018

Roskilde Festival 2019

Roskilde Festival 2023

Foto: Roskilde Festival

Roskilde Festival 2022

Foto: Roskilde Festival