Det hele eksploderede i jubel. De målløse spillere blev overvældet af tilskuere, klubkammerater, sponsorer, borgmesteren. Det virkede som om, at hele byen var i den propfyldte hal. Det var hele byens triumf.

Værløse Basket Ball Klub havde nået drømmenes mål. Denne dag i K.B. Hallen i 1996 kulminerede en rejse gennem 24 år. Fra en ydmyg start i Ll. Værløse Skoles gymnastiksal til et dansk mesterskab med et hold bestående af stort set udelukkende hjemmelavede spillere.

- Vi stod med en fuldstændig vanvittig følelse i kroppen. Det var kronen på værket. Det var min drøm at sætte Værløse på landkortet. Værløse var kun kendt for flyvestationen. Nu var byen også landskendt for basketball, siger Kaj Aabling.

Basketgiganten Kaj retter sig op i stolen. Tager en pause. Der er væde i øjnene.

- Det var så vildt. Min søn var anfører for holdet. Hele byen stod på den anden ende, erindrer Kaj Aabling og tager sig til hovedet, som er lyst op i et smil.

Det startede med skolebasket

VBBKs spæde start fandt sted i 1972. På Ll. Værløse skole supplerede skolelæreren Per Nielsen den normale gymnastikundervisning med basketball. Det vakte interesse hos de unge mennesker. Faktisk blev de så gode, at begge køn kvalificerede sig til skole-DM. Per Nielsen rettede henvendelse til sin gamle holdkammerat fra Gladsaxe Baskets danske mesterhold i 1964, Kaj Aabling.

Han var nærmest overkvalificeret til jobbet som tidligere træner for damerne samt for Gladsaxes herrehold i den bedste række. Men Kaj slog til.

- Per Nielsen gik til Skoledirektøren, som formidlede, at jeg fik fri fra mit arbejde for at tage med ungerne, hvilket resulterede i at pigerne blev danske mestre og drengene blev nummer tre, erindrer Kaj Aabling.

Dermed var fundamentet for Værløse BasketBall Klub lagt. I de kommende år svedte de unge mennesker i de trange kår i Ll. Værløse Skoles hyggelige, men også meget lille gymnastiksal.

Klubben var knap nok startet, før det hele næsten sluttede. For ved en af de første generalforsamlingen trak formanden John Lange sig uden varsel. Kaj Aabling var blevet ungdomstræner i klubben og måtte finde på noget i en fart.

- Dengang var der ingen mobiltelefoner, så jeg måtte finde en telefon på Ll. Værløse Skole og fik fat på Mogens og Ole Andreasens forældre, som efter lidt betænkningstid sagde ja til, at far Kurt blev formand på betingelse af, at mor Birthe blev sekretær og så blev Kathe Bødker en væsentlig del af bestyrelsen.

Den murer- og ingeniøruddannede Kaj Aabling havde i 1968 opført familiens første hus på Ryttergårdsvej i Farum, og havde brug for ekstra indtægt, mens fru Bibi gik derhjemme med nyfødte Peter på armen.

Men det var nu mere selve arbejdet med de unge mennesker, som fangede Kajs interesse.

- Jeg fattede stor lyst til at have noget med de unge mennesker at gøre. Det gik stærkt. To et halvt år efter starten rykkede dameholdet op i den bedste række, erindrer Kaj Aabling, som bevidst gik efter at forme klubbens fremtidige ledere.

- Jeg tog ikke nødvendigvis fat i de bedste spillere, men på dem, som jeg troede på, ville være ledere på sigt. Jeg fik dem sendt på lederkursus. Det var folk som Kim Mikkelsen, Hanne Mathiesen, Iben Simonsen, og John Larsen, fortæller Kaj.

Efter store slagsmål om haltider lykkedes det i slutningen af 1970´erne klubben at finde fodfæste i Søndersøhallen, som lige siden har været klubbens faste base.

Ikke mindst fordi man her stødte på den venlige halinspektør Ole Lind. Altid iført et skævt smil og et enormt nøglebundt passede han godt på hallen og hyggede om brugerne. Der gik heller ikke længe, før klubben fik lov at drive det lille cafeteria i Søndersøhallen. Det blev den perfekte ramme om klublivet.

Men det, der virkelig formede klubben, foregik udenfor landets grænser. Kaj arbejdede målbevidst på, at klubbens hold skulle ud at rejse. Den første tur gik til Canada i 1979. Siden blev det til Tjekkoslovakiet, Tyrkiet og meget mere.

- 43 medlemmer var med på turen til Canada. Den tur skabte så meget sammenhold i klubben, at vi ikke var til at splitte ad siden. Siden blev det en tradition at sende de unge mennesker på tur til udlandet, når de blev 13-14 år. Jeg skal love for, at det gjorde noget ved spillerne. De holdt sammen i tykt og tyndt. Sådan har det været siden. Klubben har til alle tider formået at fastholde den ånd, siger Kaj Aabling.

De første mange år var dameholdet bannerfører i klubben. Udviklingen kulminerede med DM-sølv i 1987 med profiler som Iben Simonsen, Merete Bødker, Trine Tims, Dorthe Petersen og Anne Flint. Herefter gik det lidt ned ad bakke for damerne.

I mellemtiden begyndte herresiden at forme noget stort. Holdet rykkede op i den bedste række i 1987, da den talentfulde årgang med Peter Aabling og Lars Mortensen blev voksne.

Peter havde haft optimale træningsbetingelser. For i 1981 flyttede familien til Åkandevej i Værløse i behagelig gåafstand fra hallen.

Hele byen kom med

VBBK indledte en heftig rivalisering med naboklubberne Hørsholm og BMS. Blodet flød, næser blev brækket. Der var mere end titler på spil. Dengang handlede det også om stolthed, lokal stolthed. Det var en begivenhed, når herreholdet spillede hjemmekampene i Søndersøhallen. Og her kunne man altid møde Kaj Aabling stæsende op og ned af sidelinjen i en gigantisk eksplosion af engagement.

Midt i alt det havde Kaj fået arbejde som brandinspektør i Værløse Kommune. Her udviklede han et stort netværk blandt de lokale virksomheder.

- Med inspiration fra KB startede vi i 1991 erhvervsklubben. Det startede med et stort møde ude på Kulhus. Det var en kæmpe succes. Vi fik tilsagn fra 16 virksomheder, og borgmester Ernst Ellgaard blev protektor. Inden året var omme, havde vi 30 medlemmer, fortæller Kaj Aabling. Erhvervsklubben har siden bidraget med ca. 100.000 kr. årligt til VBBKs økonomi.

I 1991 kom det førte store resultat, da VBBK vandt pokalfinalen efter sejr over BMS, som sammen med Sisu havde været totalt dominerende op gennem 1980´erne. Herrerne spillede også DM-finale i 1993, men tabte til Horsens IC. Derefter tog de unge talenter, Joachim Jerichow og Niels Bjerregaard, til Hawaii for at spille collegebasket. Da de vendte hjem i 1995, skulle det være.

- Vi stod med det bedste hold, og så skulle de også have den bedste træner. Vi hentede Carl Woodard i Sverige på anbefaling af vores tidligere træner Otis Lloyd. Carl havde den rette erfaring og gav os lige det sidste, siger Kaj Aabling.

Missionen blev fuldført den dag i 1996. Efter tre dramatiske DM-finaler mod Stevnsgade stod VBBK-spillerne med armene i vejret. Et sandt mesterværk.

Katastrofen og genrejsningen

Året efter mesterskabet blev Jerichow og Bjerregaard professionelle i udlandet, og VBBK fik det svært i takt med, at basketligaen blev mere professionel.

Men så en dag i 2000 blev klubben kontaktet af Farums borgmester Peter Brixtofte, som stod med en nybygget Farum Arena.

- Vi var enige om, at det skulle gøres. Vi havde altid drømt om at spille i en stor hal, forklarer Kaj Aabling.

Værløse/Farum og siden BF Copenhagen med seks klubber i samarbejde var tilsyneladende en gigantisk succes med danske mesterskaber 2002 og 2003 samt deltagelse i europæiske turneringer.

- Vi vandt hele lortet. Både for damer og herrer. Det fungerede upåklageligt, sukker Kaj.

For der var noget galt. Klubbens direktør havde svigtet og præsenteret falske sponsorkontrakter og endda optaget et lån uden bestyrelsens viden. Da spillernes løn udeblev, forsvandt direktøren. Nogle dage senere meldte han sig selv til politiet. Han blev dømt for bedrageri. Men det var for sent. BF Copenhagen indgav konkursbegæring den 7. oktober 2003.

- Det var vores drøm. Det gik galt på grund af en idiot, fastslår Kaj Aabling med et vredt blik.

Værløse Basket Ball Klub blev sportsligt set sendt tilbage til start. Men den mangeårige formand Kim Mikkelsen blev på sin post og hjalp sammen med erhvervsklubben VBBK igennem de svære år. I kulissen ventede en ny generation af ledere formet af klubbens særlige ånd.

- Jørgen Lind havde været med i BFC som trænerføl, og han fandt på Copenhagen Invitational, som gav klubben nye muligheder, siger Kaj Aabling.

I dag er VBBK tilbage i ligaen. Herreholdet gør sig ganske glimrende, når man tager klubbens begrænsede økonomi i betragtning. En stribe talentfulde spillere er på college i USA. Klubben former landsholdsspillere. VBBK lever i bedste velgående. Men hvordan?

- Det er klubånden. Jeg kan se det den dag i dag, når jeg kommer i klubben. Det er en helt speciel ånd, forklarer Kaj Aabling.

Ganske som VBBK er Kaj ikke sådan at slå ud. Hans elskede Bibi døde af kræft i bugspytkirtlen i 2009. Han selv har været igennem en bypass-operation og har adskillige alvorlige sygdomme. Alligevel spiller han bordtennis, laver morgengymnastik hver dag og går lange ture. Børnebørnene spiller naturligvis også basket, så der er nok at følge med i.

- Mine venner kan ikke forstå, at jeg kan blive ved. Men jeg har det sådan, at hver dag, jeg lærer noget nyt, er en god dag for mig.