Borgmester om Askerød på parallelliste: Handler om marginaler

Hundige: Hvis man går en tur ved Hundige Station eller kører forbi i tog, på cykel eller i bil, kan man ikke undgå at bemærke de mange store maskiner og kraner, der står plantet i jorden ved siden af.

Byrådet i Greve Kommune har iværksat en større plan for området, hvor der bygges boliger, som skal skabe et bedre miks i befolkningssammensætningen og tiltrække ressourcestærke borgere.

Hvordan det kommer til at gå, kan kun fremtiden vise, men sikkert er det, at der stadig er noget arbejde at gøre, før Greve Nord, som Hundige også kaldes, kommer af med sit lidt blakkede ry. Torsdag offentliggjorde Indenrigs- og Boligministeriet nemlig sin årlige parallelsamfundsliste, tidligere kendt under ghettolisten, og her er Askerød-bebyggelsen ny på listen, der tæller 10 boligområder i hele landet.

- I flere år har Askerød ligget på kanten af kriterierne for et parallelsamfund. I årets opgørelse ligger Askerød en lille smule dårligere på fire ud af fem kriterier. Helt konkret er Askerød gået en lille smule tilbage, når det gælder andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund, andel dømte, andel med grundskole som højeste afsluttede uddannelse og andelen som har en lav indkomst. Til gengæld er Askerød gået en lille smule frem, når det gælder beboere, som har et arbejde og forsørger sig selv. Politisk er det hårdt arbejde, og det er også et langt, sejt træk. Vi fortsætter arbejdet, selvom det nogle gange går frem og andre gange går tilbage, siger hun.

For at være en del af listen skal der være tale om et alment boligbyggeri med flere end 1.000 indbyggere, andelen af ikke-vestlige borgere skal være mere end halvdelen, og så er der en række kriterier som for eksempel en for høj andel af arbejdsløse og dømte, der tages højde for.

Askerød er også en del af listen over udsatte boligområder. Generelt er der i år kommet færre navne på listen over både udsatte boligområder og på parallelsamfundslisten.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...