Debat om plejehjem: Der er ledelsesproblemer i kommunen

I kølvandet på sagen om plejehjemmet Nørremarken i Køge har der været stor debat om ældreplejen i kommunen. Og alt peger i retning af, at der er ledelsesproblemer, mener læserbrevsskribent Bjarne Hilmersson. Foto: Jesper From

I kølvandet på sagen om plejehjemmet Nørremarken i Køge har der været stor debat om ældreplejen i kommunen. Og alt peger i retning af, at der er ledelsesproblemer, mener læserbrevsskribent Bjarne Hilmersson. Foto: Jesper From

Af Bjarne Hilmersson, Strandmældevej 2 4600 Køge

Der er gået to måneder, så er den gal igen. Som i igen. Så det naturlige spørgsmål er naturligvis, hvornår kommer næste sag frem i lyset. Noget tyder på at ældreplejen sejler i Køge. Dette kunne læses i Dagbladet Køge 21. december. Lige tre dage før juleaften, så der ikke kan komme de mange reaktioner frem i offentligheden. Selv i Køge Byråd, har julefreden allerede lagt sig.

Borgmester Marie Stærke (S), ringede som en anden julemand mødet ind aftenen før i byrådet, uden nogen bemærkninger fra salen. Salen vedtog i stilhed et svar, der fastslår at forvaltningen, på baggrund af TV2 dokumentaren ”Opråb fra plejehjemmet”, de fleste har kendskab til, den nu har sat en proces i gang, der sikrer arbejdet på alle kommunens plejehjem, sker i overensstemmelse med lovgivningen. Det gør Marie Stærke tryg. Siger borgmesteren.

Som det fremgår af Dagbladet, er det ikke kun Nørremarkensagen, der forstyrrer julefreden i byrådet. Også Møllebo og hjemmeplejen Område Vest i Borup giver problemer. Store problemer fortæller direktør for Velfærdsforvaltningen Bjarne Andersen. Der mener at løse problemet med en ”Kvalitets-taskforce”.

Direktøren vil undlade at bruge lang tid på at spekulere over fejlene i første omgang. Men lære af dem fremadrettet, siger han. (Citat Konfutse: ”Den, der begår en fejl, og ikke retter den, begår endnu en fejl”). Og til at være bedre, siger han, for derefter henviser direktøren til diverse rapporter.

De giver opskriften på, hvad der skal arbejdes med, siger Bjarne Andersen. Og det går vi i krig med. Længere er den ikke, siger direktøren. Spørgsmålet er så, var der ikke nogen der vidste noget om ledelse tidligere? For længere er den vel ikke, Bjarne Andersen. Hvem har ansvaret for det? Og hvor mange plejehjem har problemer i Køge Kommune? Hvor direktøren har kendskab?

Med de mange rapporter og fejl, der åbenbart gøres i Køge Kommune på ældreplejeområdet, må det snart give erfaring nok til at kende fejltagelserne, når de begås?

Lad juleønsket være, at ”En alvorlig risiko for patientsikkerheden”, hører fortiden til, og der ikke kommer en ”Opråb fra plejehjemmet, nr. to”. At Seniorrådet gør alvor af deres løfter om arbejdet på plejehjemmene, med politikere, personale og velfungerende pårørenderåd.

God jul og godt nytår. Ikke mindst til de gamle i Køge Kommune.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...