HOLTE: Det blev på kommunalbestyrelsens møde onsdag aften mere og mere tydeligt, hvor isoleret den frafaldne konservative, Julie Quass, er i sagen om den vejledende folkeafstemning om skolestrukturen i Holte.

Og det blev det, efterhånden som den ene talsperson efter den anden fra hvert parti rejste sig, tog ordet og talte folkeafstemningen op – og Quass imod.

En længere debat, hvor især Quass markerede sig, mundede da også – på ingen måde overraskende – ud i, at kommunalbestyrelsen gav grønt lys til at sætte den vejledende folkeafstemning i gang fredag.

Men inden man kom så langt, gik Julie Quass på barrikaderne for at fremme – skulle det vise sig – en holdning om, at den skolestruktur, som blev udrullet i hele kommunen for et par år siden, skal rulles tilbage.

Det erkendte hun i hvert fald, da hun sent i debatten blev gået på klingen om, hvad hun egentlig går ind for i den skolesag, som er resulteret i, at hun for et par uger siden meldte sig ud af Konservative for at blive løsgænger.

Inden da talte hun først og fremmest imod den proces, der har været op til folkeafstemningen.

-Den inddragende dialog kom på bagkant, og det er den forkerte vej. De facto ville de to første modeller lukke en god og velfungerende skole på sigt. Det har været en bagvendt proces, når man ikke har foretaget de mest præcise beregninger og analyser. Hvorfor finder vi ikke den bedste løsning, spurgte hun:

-Det blev klart for mig, at der ikke skulle mere til end et par negative opslag på FB til, før man lod sig rokke af nogle kritiske forældre. Men der vil jo altid være utilfredse mennesker, og man gør aldrig alle tilfredse med en skolesammenlægning.

K og V kom først

Før Julie Quass fik ordet, gjorde både Konservative og Venstre deres for at komme hende i forkøbet.

-Det er vigtigt, at der kommer en klar og tydelig beslutning om, hvordan fremtidens folkeskole skal organiseres, indledte den konservative gruppeformand, Christoffer Buster Reinhardt:

-I politik skal man ikke være for fin til at lytte og til at omgøre sine beslutninger, hvis det giver mening. Vi har været igennem en rigtig god proces. Der er blevet lyttet, og vi er blevet klogere. Alle partier trådte igen sammen og blev enige om at skifte den ene model ud. Begge modeller giver et solidt afsæt for fremtidens skole i Holte. Vi kan bakke op om begge modeller. Men de er ikke perfekte. Den perfekte model findes ikke.

Venstres medlem af Skoleudvalget, Jens Darket, bakkede også op om folkeafstemningen:

-Jeg vil takke borgmesteren og partiernes forhandlere, som har genåbnet budgettet efter, at der var gennemført en inddragende dialog med Holte Skoles interesserer. Det er flot, at vi lytter til de indspark, der er kommet, sagde han:

-Vi er enige om at fastholde én skole i Holte, nemlig Holte Skole. Ser man på de to valgmuligheder, har de langt mere tilfælles, end de er forskellige. Eleverne vil frem over få et større fællesskab med flere kammerater og udvikle sig i aldersvarende fællesskaber.

Ødelæggende for skolen

Men Julie Quass syntes derimod, at processen har skadet Holte Skole mere, end den har gavnet. Og hun synes, at de, der går ind for folkeafstemningen fralægger sig ansvaret.

-Er en folkeafstemning det ultimativt borgerinddragende redskab? Eller en fralæggelse af det politiske ansvar, fordi man ikke tør lukke en skole? Hvad nu, hvis de to modeller, der bringes til afstemning, ikke er nogen, borgerne ønsker? Hvad kan de så gøre? Rigtig mange forældre ved ikke, hvad de skal stemme, fordi de ikke ved, hvad den ene og anden model er, fortalte hun:

-Det har ikke været den rigtige løsning for Holte Skole. Debatten har været ødelæggende for skolen. Der har været bygget en mur på Kongevejen, og den er bare blevet større. Det har været en krig om, hvis matrikel, der skal overleve. Man har kastet medarbejdergruppen ud i en krig om overlevelse. Forældre taler utrolig grimt til hinanden og sviner hinanden til på Facebook. Så jeg tror ikke, at en folkeafstemning i det her tilfælde har haft det ønskede formål.

Tilbageviste påstand

Ingen af de øvrige politikere bed til bolle. De forholdt sig hverken til anklagerne om ansvarsfraskrivelse eller til de konsekvenser for Holte Skole, som Quass omtalte.

Radikale Court Møller tilbageviste i stedet hendes påstand om, at politikerne ikke var oplyst nok:

-Vi har brug for at få truffet en beslutning, og jeg synes, at vi har vendt hver en sten. Vi har haft medarbejder- og elevinvolvering. Vi kender arealanalyserne, så der er plads til de to modeller. Der er et økonomisk ståsted, fastslog han.

Skoleudvalgets formand, Lokallistens Anne Christiansen, syntes, at der er tale om to gode modeller, men erkendte, at der er udfordringer i dem begge.

-En vejledende folkeafstemning er en ny vej at gå. Det bliver spændende at se, hvor mange der deltager. Er det kun forældrene, så er det måske ikke den vej, vi skal gå, sagde hun.

Også Enhedslisten Christoffer Emil Jexen følte sig fint klædt på i sagen.

-Vi har en situation, hvor alle ønsker det samme: Ro og stabilitet. Det er et super godt udgangspunkt. Med budgetaftalen fik vi givet håndslag på, at nu lukker vi skolestrukturdebatten, sagde han:

-Julie, du snakkede om den bedste løsning. Vi har været igennem, jeg ved ikke hvor meget. Der har været rigeligt materiale.

I kødet på Quass

Socialdemokratiets Kirstine Thrane indledte med at fortælle, at hun og hendes parti ikke syntes, at de oprindelige forslag til folkeafstemning var de bedste.

-Vi gik med, fordi der var flertal for det, og fordi vi ønsker ro på skolerne og indflydelse på resten af budgettet. Derfor er jeg rigtig glad for det, der skete efterfølgende. Derfor er jeg glad for, at alle var modige nok til at åbne budgetaftalen igen. Det er vigtigt, at vi har fået hørt borgerne i denne sag. Vi har lyttet, og vi har ændret vores holdning, så den ene model er blevet skiftet ud. Den er meget bedre, fastslog hun.

Og så gik Lokallistens Khaled Mustapha ellers direkte i kødet på Julie Quass – og fik hende til at vakle en smule, inden hun stod fast:

-Hånden på hjertet, Julie, har du ikke skiftet mening, fordi der i det oprindelige forslag lå to selvstændige skoler, som du går meget ind for, og nu er det forslag ikke længere på bordet? Det er jo det, det handler om. Jeg har ikke hørt dig sige på noget tidspunkt, hvilken løsning du ser for dig på Holte Skole.

Julie Quass’ første svar:

-Jeg ved ikke, om jeg har skiftet mening. Jeg har forsøgt at holde mig relativt neutral. Med tre børn på skolen har mange en holdning til, hvad jeg mener. Da jeg sad i skolebestyrelsen, arbejdede jeg for en samlet løsning på én matrikel. Det er objektivt set den bedste løsning for en skole. Men ja, jeg vil gerne have én samlet skole. Om det er på den ene eller anden side af vejen, har jeg ikke taget stilling til. Men måske helst på Rønnebærvej.

-Jeg har den opfattelse, at du har skiftet mening undervejs i processen. Det må man gerne, lød kommentaren fra Khaled Mustapha, og det fik Quass til at spille med helt åbne kort:

-Jeg har jo faktisk skiftet mening. Jeg vil jo gerne have en tilbagerulning til Holte Skole, og det vil jeg for samtlige skoler. Det ville Konservative jo også. Med hele mit hjerte ville jeg ønske, at vi kunne tilbagerulle Holte Skole.

FAKTA

Den vejledende folkeafstemning om Holte Skole løber fra 16. december 2022 til og med 8. januar 2023.

Alle stemmeberettigede vil modtage invitation til den vejledende folkeafstemning via eBoks omkring den 16. december 2022.

Disse to modeller er til afstemning:

En samlet skole på Rønnebærvej

En skole med indskoling (0.-5.klasse) på Rønnebærvej og udskoling (6.-9.klasse) på Grünersvej