Københavnere udpeger bygninger med sjæl

Osramhuset på Nørrebro, hvor der tidligere lå en pærefabrik, er en af de bygninger, som borgere han indstillet som bevaringsværdige. Dem opnåede en plads på dommerpanelets top 50-liste. Foto: Københavns Kommune

Osramhuset på Nørrebro, hvor der tidligere lå en pærefabrik, er en af de bygninger, som borgere han indstillet som bevaringsværdige. Dem opnåede en plads på dommerpanelets top 50-liste. Foto: Københavns Kommune

Osramhuset på Nørrebro, B&W-hallerne, Bjørn Nørgaards avantgarde-bygning Slangen på Bispebjerg Bakke, Øbro Bibliotek og en rødstensejendom i Nordvest er nogle af de bygninger, som københavnerne har nomineret, fordi de mener, at bygningerne er med til at give København sjæl.

Københavns Kommune har med kampagnen Byens Sjæl sat spot på oversete bygninger med særlig betydning for københavnerne, og som er i fare for at gå tabt i byudviklingen.

- Vi skal bevare byens sjæl, mens vi udvikler byen. Det har været vigtigt for mig at få et overblik over, hvilke bygninger, københavnerne holder særligt af, så vi politikere bedre kan forhindre, at lokale perler rives ned, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (A).

Protest mod nedrivning

Arbejdet med at redde værdsatte bygninger er sat i gang, fordi der i stigende er offentlig debat om nedrivning af bygninger. Debatten opstår, når de udvisningstruede bygninger har stor betydning for københavnerne. Bygninger kommer på listen over nogle, der udgør “byens sjæl” må ikke i forvejen være fredede eller udpeget som bevaringsværdige.

Københavnerne har nomineret i alt 217 bygninger, som for dem repræsenterer byens sjæl. Et uvildigt dommerpanel med syv medlemmer har gennemgået dem alle, 100 bygninger er blevet udvalgt af panelet.

Dommerpanelet har udpeget 50 favoritter blandt nomineringerne, som alle vurderes af høj kvalitet æstetisk og som opfylder en række af de karakteristika af betydning for byens sjæl.

Eksempelvis bymiljø, lave bygninger, æstetisk kvalitet, industribygninger, historisk værdi, nyere arkitektur, kollektiv funktion, plads til forskellighed, ikoniske dekorationer, oaser og selvgroede områder.

Nogle af bygningerne på top 50-listen er f.eks. bodegaen Fuglereden i Nordvest, Telefontårnet på Borups Allé og Villa Kultur på Østerbro.

Pas på vores guld

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø) har fulgt arbejdet med stor interesse, og hun ser frem til at arbejde videre med de bud, som københavnerne er kommet med.

- I stedet for at rive ned skal vi give mulighed for, at der kan skabes nyt liv i de gamle bygninger. Vi skal udvikle byen med omtanke og i langt højere grad bevare byens sjæl, også fordi det er mere bæredygtigt, siger hun.

Et af de syv medlemmer af dommerpanelet, digteren Søren Ulrik Thomsen, synes, at København er ved at miste sin diversitet, og at det er vigtigt at bevare bygninger med sjæl.

- I de seneste årtier er København ændret fra at være en by med en nedslidt boligmasse med en stor social diversitet, til en by af nye kvarterer med totalt istandsatte ældre boliger, som efterhånden helt er forbeholdt den højere middelklasse. I denne voldsomme udvikling, er det vigtigt at få sjælen med, siger han.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen stiller nu et forslag i Borgerrepræsentationen sammen med Enhedslisten, SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om at beskytte de 50 favoritter i kommuneplanen:

Københavnernes museum

Museumschef på Københavns Museum, Louise Jacobsen, har siddet i dommerpanelet, og hun glæder sig over, at københavnerne med sine nomineringer ser en værdi i at transformere og genanvende byens huse til nye formål med respekt og kærlighed for bygningerne og historien. Københavns Museum er fornylig flyttet ind i en historisk bygning i Stormgade i indre by.

For Rasmus Jessing, der er byggedirektør i det almennyttige boligselskab, KAB, har det været inspirerende at være en del af dommerkomiteen for ’Byens Sjæl’.

- Jeg har jeg fået et unikt indblik i mine medkøbenhavnernes syn på deres egen by – det har været meget inspirerende. Københavnernes indsendte billeder viser, at de har et godt blik for det, der netop giver byen sjæl. Det er vigtige pointer, vi skal have med, når byen skal udvikles med boliger for alle, nye fællesskaber, grønne områder og plads til bevægelse."

Borgernes bekymring

Stadsarkitekt i København, Camilla van Deurs, hæfter sig ved, at nomineringerne er udtryk for bekymring for at bevare byens vigtige bygninger.

- Jeg har fået øjnene op for flere perler med stor kulturhistorisk og arkitektonisk kvalitet. Men nomineringerne udtrykker også københavnernes bekymring for bevarelsen af den industrielle kulturarv og ønsket om en lavere og mere menneskelig bygnings-skala, som flere steder er truet af byudviklingen. De pointer tager jeg med videre i mit arbejde med byens planlægning, siger hun.

Arbejdet afsluttes med rapport med dommerpanelets anbefalinger til overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren. Herefter skal Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, hvordan “byens sjæl” skal indgå i kommunens planlægning.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...