Lukker helt ny butik

Aldis helt nye butik i Brøndbyøster bliver til Rema 1000

Aldis helt nye butik i Brøndbyøster bliver til Rema 1000

RETTELSE: Det fremgik tidligere af denne artikel, at de to butikker bliver omdannet til Rema 1000. Det er endnu ikke sikkert. Læs mere her:

Danmarks ældste discount-kæde Aldi lukker for deres aktiviteter i Danmark, der har givet koncernen underskud. Blandt de første butikker i Danmark var en butik på Solvej i Glostrup, hvor Loppelounge ligger i dag. Butikken flyttede for nogle år siden til Hovedvejen, hvor der tidligere var en Super Brugsen. I Brøndbyøster har der også i mange år ligget en Aldi på Turpinsvinget. Den blev sidste år flyttet til en nybygget butik tæt på Brøndbyøster Station. Både den nuværende Aldi i Glostrup og Brøndbyøster bliver købt af Rema 1000. Rema 1000 har i forvejen to butikker i Glostrup, én på Sportsvej, og en på hjørnet af Østbrovej, Stationsparken og Kirkebjerg Allé. I Brøndby har de også to butikker i forvejen, én i Brøndby Strand Centrum og en på Vallensbækvej i Brøndbyvester.

- ALDI åbnede i Danmark i 1977 som den første discountkæde inden for dagligvarer og tjente som en kæmpe inspiration for vores ejer, Odd Reitan, da han åbnede den første Rema i Trondhjem i 1979. Så det er med lige dele ydmyghed og stolthed, at vi nu får lov at bære fanen videre. Opkøbet giver os mulighed for at etablere flere Rema 1000-butikker med selvstændige Rema-købmænd i lokalsamfund, hvor vi ikke er til stede i dag – med produkter af høj kvalitet til lave priser. Vi glæder os til at byde vores nye kollegaer velkommen i Rema-fællesskabet, siger Henrik Burkal, administrerende direktør i Rema 1000 Danmark.

Medarbejderne i de to butikker bliver overdraget til Rema 1000. Handlen skal godkendes af de danske konkurrencemyndigheder.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...