Nyt varmeanlæg lukker kirke

Billedet her er fra en jazzkoncert i Munke Bjergby Kirke i december 2021. Foto: Kenn Thomsen

Billedet her er fra en jazzkoncert i Munke Bjergby Kirke i december 2021. Foto: Kenn Thomsen

Munke Bjergby Kirke skal have etableret nyt varmeanlæg, og derfor er det nødvendigt at holde kirken lukket for handlinger fra den 2. januar til 31. marts 2023.

De gudstjenester i kirken, der er annonceret i kirkebladet, vil blive afholdt i Kirke Flinterup Kirke. Stenlille og Stenmagle Kirker kan også fortsat benyttes. De fire sogne er ét pastorat, så præsterne er de samme i alle fire kirker.

Munke Bjergbys menighedsråd ser frem mod april.

- Vi glæder os til at få etableret det nye varmesystem, det har været længe undervejs. Samtidig vil der blive en restaurering af våbenhuset, da det gamle fyr skal ud, og dermed vil der blive mere plads i våbenhuset. Vi glæder os til at kunne åbne igen til april, udtaler Tove Madsen, der er formand for menighedsrådet.

Eventuelle ændringer i planen kan desuden ses på Munke Bjergby Kirkes hjemmeside.

Foto: Kenn Thomsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...