I anledning af VM i fodbold har Kræftens Bekæmpelse i år fået fremstillet glaspynt til juletræet i form af figurer i fodboldhumør samt en kalender for 2023 med med sjove og kære børnecitater. Penge for salg af julepynt og kalender går til kampagnen Kræft er ikke for børn.
Årets humørkalender er i år illustreret med stregtegninger af illustratorerne Kamilla Wichmann, Sofie Kampmark og Marianne Pihl.
Marianne Pihl har selv haft kræft tæt inde på livet og har længe haft et ønske om at lave en opgave for Kræftens Bekæmpelse for at kunne give noget igen og hjælpe andre, siden hun for ni år siden fik konstateret modermærkekræft.
- Der gik blot 42 dage, fra min læge kiggede på mit modermærke, til jeg havde fået fjernet mine lymfer i venstre armhule og blev erklæret helt kræftfri. Jeg er så taknemmelig både for behandlingen og støtten omkring den, fortæller Marianne Pihl.
Julepynt med fodboldmotiver
Højtiden vil i år vil også fyldes af fodboldfeber, når VM fløjtes i gang op til første advent. Kræftens Bekæmpelse har fået fremstillet julekugler med julemanden i landsholdstrøje, snemanden med klaphat og rensdyret iklædt grøn målmandstrøje.
- Det er vores forsøg på at bringe smilet frem hjemme i stuerne. Samtidig håber vi at gøre en forskel for børn og unge, som har kræft inde på livet. Hvert år forsøger vi at skabe sjove og aktuelle juleprodukter ved at tænke aktuelle situationer ind som VM i fodbold, siger Lise Atzen Bjerregaard, ansvarlig for kampagnen “Kræft er ikke for børn”.
Kampagnen sætter fokus på børn og unge, der er ramt af kræft eller er pårørende til kræftramte og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Humørkalenderen kan købes i Kræftens Bekæmpelses webshop, genbrugsbutikker og i udvalgte butikker.
AMA

● 200 danske børn om året får kræft
● Seks ud af syv børn overlever
● De mest almindelige former hos børn er kræft i blodet og hjernen
● Børn rammes af andre kræftformer end voksne
● Man kender ofte ikke årsagen til børnekræft
● Behandlingen er typisk meget intensiv og består af kemoterapi i høje doser, operation eller stråleterapi. Mere end halvdelen af børnene får senfølger