Midnatsgudstjeneste julenat har Opstandelseskirken tidligere haft stor succes med, og nu prøver man igen. Det bliver den 24. december kl.23,30.
Med midnatsgudstjenesten julenat vil man minde hinanden om den nat Gud gav sig til kende i et lille spædbarn i vor verden.
Fokus i tekst, ord og musik vil være på julens fredfyldte budskab.
I en tid hvor verdensmørket i mange henseender kan virke truende, ønsker man med midnatsgudstjenesten at fremhæve julens glædelige budskab, som håb og lys i mørket.
Medvirkende er Sognepræst Henrik Friberg, sognepræst Betina Bolvig, organist Carsten Johs Mørch og på saxofon Christian Haugaard.