Juletræet er julens symbol nummer et. Det er et must for de fleste, at de gerne vil have et juletræ til at sprede stemning i juletiden.

Vil man gøre julen mere bæredygtig, så kan det være en idé at vælge en rødgran frem for en nordmannsgran til juletræ.

- Rødgran er mere bæredygtigt end nordmannsgran, fortæller Søren Paludan, skovejer i Kærehave Skov.

- Nordmannsgran sprøjtes to gange om året mod lus. Det skal man ikke med rødgran, siger han.

Grantræerne får en lille smule gødning, og det er for, at de ikke skal blive gule.

Hvis man sammenligner et levende juletræ med et af plastik, så giver det også god mening at købe et rigtige træ. Plastikjuletræer vinder i stigende grad indpas i forretningers juleudstillinger. De kan genbruges, og det lyder umiddelbart godt, men for at et juletræ af plastik skal være bæredygtigt, så skal man beholde det i 12 år. Søren Paludan stiller spørgsmålstegn ved, hvor mange, der gør det. Og hvor ender plastikken, når det kasseres.

Så er det måske alligevel værd at overveje et levende, bæredygtigt juletræ.

Juletræssalget er i fuld gang i Kærehave Skov, og det har det været siden slutningen af november. Salget fortsætter frem til jul

Flest nordmannsgran

Kærehave Skov sælger cirka 1000 juletræer om året. En del af dem til børnehaver og skoler, og det er en kurve, som er opadgående. Desuden er der salg til private.

Langt størstedelen af salget ligger på nordmannsgran. Antallet af rødgran begrænser sig til cirka 30.

- Når vi kigger fem år frem, så tror jeg rødgran bliver større, siger Søren Paludan.

Derfor vil antallet af nordmannsgran blive reduceret og til gengæld vil der blive plantet flere rødgran

Det tager cirka ti år at producere en nordmannsgran og lidt kortere tid for en rødgran. Mens træerne vokser optager de co2 og de frigiver det igen, når de bliver fældet og senere brændt af.

- Så er der balance i det regnskab, oplyser Søren Paludan.

Hvis det laves til flis, så spares der noget fossilt brændstof.

Rigtige juletræer er ikke kun en godt for co2- regnskabet. Det er også en gevinst for naturen.

- Det yngler mange fugle i dem. Det er en del af skoven, siger Søren Paludan.

Naturoplevelse

Henter man sit juletræ i Kærehave Skov, så får man samtidig en naturoplevelse, da juletræssalget foregår midt i skoven ved bålhytten med indkørsel fra Østre Ringvej 40.

- De (kunderne, red.) kommer ud i en rigtig skov, og der er en god stemning, understreger Søren Paludan.

På lørdag og søndag er der åbent for aktiviteter og salg fra klokken 10-16. Man kan vælge selv fælde sit juletræ eller købe et, der er klar. Der er mulighed for en tur i hestevogn i tidsrummet klokken 10.30-15.30. Der er tændt op i bålhytten, hvor der serveres gløgg, saft med mere og i Vaffelhuset kan der købes frisklavede vafler.

Juletræssalget fortsætter alle hverdage frem til jul klokken 10-16. Kommer man i tanke om den 24. december, at man gerne vil have et juletræ, så er der åbent i Kærehave Skov klokken 10-12.

Folk skal være tilfredse

Skovejer Søren Paludan lægger vægt på, at folk er tilfredse med det juletræ, de får. Træerne bliver skovet løbende, så de er friske, så ikke de taber nålene et par dage efter, der er kommet ind i varmen.

- Det er vigtigt for vores projekt, at juletræerne er med til at få det hele til at hænge sammen, siger Søren Paludan.

Hen over året, bliver grantræerne passet, så de kan blive til pæne juletræer. Alle planterne gået igennem, der sker en sanering og nye bliver plantet. Dermed er der juletræer i alle størrelser, da der er en kontinuerlig rotation.

Største producent

- Danmark er i Europas største producent af juletræer, fortæller Søren Paludan.

Det er en kombination af, at man i 1960’erne fandt ud af, at det var en god forretning og i skovbruget måtte man kun have maksimum 10 procent juletræer.

Danmark har også et godt kystnært klima, som er godt for dyrkning af juletræer uden for meget sne, når de skal høstes. Juletræerne blev kaldt det “det grønne guld”, og man begyndte at plante juletræer på landbrugsjord. Danmark sælger 10 millioner juletræer om året.