18-årig nåede kun at have kørekort i tre måneder

En 18-årig mand fra Ringsted skal bestå en ny teori- og køreprøve, før han igen må køre bil. Det sker blot tre måneder efter, at han fik sit kørekort.

Årsagen er, at han tirsdag klokken 12.39 blev målt af færdselspolitiet til at køre med mindst 93 km/t i sin personbil ad Darupvej i Roskilde, selv om højeste tilladte hastighed er 50 km/t, fordi vejen ligger i tættere bebygget område.

Den 18-årige blev sigtet for hastighedsovertrædelsen og kan forvente en bøde på 5.400 kroner, et bidrag til Offerfonden på 500 kr. samt en påstand om et kørselsforbud, fordi hastighedsovertrædelsen på mere end 60 procent blev begået inden for de første tre år efter erhvervelsen af kørekortet for første gang.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...