En række hellige danskere bliver - her lige op til jul - hentet frem fra glemselen. Lidt respektløst sagt måske: Kaldt til live igen.
Det er Brian Patrick McGuire, der retter spotlightet på nogle glemte danskere. Danskere, der spillede en rolle i Danmarks skabelse og siden blev helgenkåret.
Forfatteren bor i Svallerup og er professor emeritus. Kendt for sin forskning i Europas middelalder med speciale i tiden fra 500 til 1500.
Den Hawaii-fødte professor er klar med bogen »Glemte danskere - helgener i Danmarks skabelse«, der udkommer på forlaget Jensen & Dalgaard.
Fra historietimerne i skolen har de fleste hørt om Knud den Hellige og Knud Lavard, men der er mange andre. Dem fortæller forfatteren om i bogen.og disker op med ny viden om Danmarks historie før reformationen i 1536.
Mange mord
Bogen giver et et indblik i middelalderens miljøer - og de mange mord - og kristendommens betydning. Landets betydeligste byer bliver nævnt: Viborg, Aarhus, Ribe, Ringsted, Sorø, Roskilde, Lund og København - og den er flot illustreret med fotos af kalkmalerier fra gamle kirker.
Brian McGuire har i mange sammenhænge været fremme i offentligheden og er kendt som en fremragende formidler. Han ses i øjeblikket glimtvis i en tv-serie om den berygtede søster Theresa fra Sostrup Nonnekloster på Djursland.
I bogen er han gået på opdagelse i det kildemateriale, der findes om danske helgener og fortæller om en række af dem.
Der blev sat et punktum for helgenkåringerne her til lands, da papismen ved reformationen blev fortrængt af protestantismen.
En voldsom død
Det er både de kendte og helt ukendte helgener, der har fået en plads i bogen.
- Vi får de enkeltes livsbaggrund beskrevet og får et tydeligt indblik i årsagerne til deres voldsomme død - og ikke mindst en lang række mirakler, som handicappede oplevede ved at besøge deres grave: Blinde får synet tilbage, døve kommer til at høre, krøblinger får deres førlighed. Man troede på den slags i middelalderen. Og som forfatteren klart giver udtryk for, så kom der mønt i kassen - altså kirkernes - via de mange, der valfartede til de hellige gravpladser, fortæller digter og tekstforfatter Kurt Bønnerup, fra Korsør, som har haft lejlighed til at kaste et smugkig i bogen.
Der blev krævet beviser
Paven i Rom skulle dog have beviser af forskellig art på, at man oplevede den slags mirakler ved gravene, og var der tilstrækkelig mange overbevisende udsagn, så blev vedkommende kanoniseret, men oftest først mange år efter deres død.
Brian McGuires fortællinger om de enkelte helgener giver læseren et dybere indblik i den tids samfund. De enkelte helgeners liv og levned fremstår klart beskrevet.
Der fortælles om Kong Knud den Hellige, der blev myrdet i Sct. Albani Kirke i Odense i 1086, og at denne reelt var fuld af større reformator-visioner af det danske samfund, end vi faktisk fik oplyst via vores skolegang. Det var han bror, kong Erik Ejegod, der gjorde arbejdet med at få Knud helgenkåret i år 1100.
Eksemplet passer til mange andre, hvor det er nære slægtninge, der får overbevist paven om, at vedkommende, der har lidt døden for sin tro og udført mange gode gerninger i levende live, bør helgenkåres.
Først Poppo og så de andre
Bogen omtaler alle disse helgener, hvoraf enkelte ikke blev kanoniseret af paven, men da der skete fantastiske mirakler ved deres grave, blev de efterhånden betragtet som helgener af danskerne selv.
Præsten Poppo er den første, der beskrives og dernæst følger Thøger af Vestervig. Herefter kommer de i denne rækkefølge: Kong Knud den Hellige, hertug Knud Lavard, Vilhelm af Æbelholt Kloster, Margrethe af Roskilde - den eneste kvindelige danske helgen og ikke at forveksle med Dronning Margrete I - Kjeld af Viborg og Niels af Aarhus, kong Erik Plovpenning og til sidst præsten Anders af Slagelse, i dag kendt som Hellig Anders.
