Frk. Klunz har succes med postvarekunder

Mette Lorenzen står bag succesen med postordresalg fra frk. Klunz på Stevns til hele Danmark.

Mette Lorenzen står bag succesen med postordresalg fra frk. Klunz på Stevns til hele Danmark.

Forretningsnyt: Mette Lorenzen har på et år skabt en postordreforretning uden webshop, men med over 12.000 følgere.

Det betyder, at hun har fået kunder i hele landet.

”Klar til julefrokosten”

Frøken Klunz i Store Heddinge er gået viralt, og det kan mærkes på bundlinjen og et øget salg på 25 pct. i dametøj.

- Jeg laver opslag med masser af dejlige varer, nok 50 opslag om dagen, og det er blevet en succes, fortæller Mette Lorenzen, der pakker mellem 10-20 postordrebestillinger dagligt, hvilket med et konservativt skønt giver over 5.000 pakker om året.

- Jeg tror, at kunderne kan lide konceptet fordi det er mere personligt end at bestille via en hjemmeside. Vi taler ofte med kunderne i telefonen, så det er nede på jorden, forklarer hun, der har været i butikken i 8 år, men som først begyndte med Facebook-postordre i december 2021.

- Noget måtte gøres, det var under coronaen. Og jeg har en god veninde i Jylland, som delte mine opslag, og så har det eskaleret. Det har også betydet, at mange af postordre-kunder kommer fysisk i butikken, og det er dejligt, siger Mette Lorenzen.

Ser man på Frk. Klunz’s Facebook så finder man også kundehilsner som denne fra en frisør, der vil anbefale butikken til sine kunder:

”Jeg har kørt fra Næstved, og nej hvor har I mange fede ting til gode priser. Og rigtig søde piger, som hjælper. Fantastisk service. Jeg er klar til julefrokosten”, lyder det med masser af smileys.

Populær influenser

Og det er ikke blot et par sokker eller en t-shirt der pakkes og sendes rundt i landet, det er ofte hele sæt.

- Jeg og min kollega viser hele sæt, som vi selv sætter sammen, og det rammer tilsyneladende mange. Det er rigtigt sjovt at vise flot tøj frem, siger Mette Lorenzen, som på den måde er blevet hele landets mode-influenser.

- Vi vælger så smagfuldt vi kan, og gejler det ikke op på nogen måde, vel? siger hun til en kunde med barnevogn, der hyggekigger rundt i butikken.

- Jeg elsker dig bare, Mette, lyder reaktionen.

Og det er tilsyneladende gengældt, for Mette fortsætter: Jeg elsker bare mit arbejde.

- Det har grebet om sig, og der er ikke tid til de lange frokostpauser, og det dejlige er, at når vores kunder kommer i butikken, så har de ofte deres mænd med, og så kigger de ind til Thomas, siger hun.Forklaringen er, at Frk. Klunz er en afdeling af Tøjeksperten, som ejes af Thomas Elberg, der gør sig i herrebeklædning, så når det regner på …Alt tyder på, at Frk. Klunz er med til at trække flere kunder til Store Heddinge by.

sky

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...