Bilisterne enten kan ikke eller vil ikke indse, at der kun må køres 50 kilometer i timen på en længere del af Darupvej i Roskilde.
Normalt plejer politiets trafikkontrol at hilse på unge mænd på strækningen, som jo ligger tæt på alle skolerne i området omkring Maglegårdsvej. Onsdag var det så en noget ældre “elev”, som havde glemt at læse skiltningen.
Klokken 10.14 knipsede politiet en 48-årig mand fra Roskilde, som kørte minimum 86 kilometer i timen i 50-zonen.
Med den hastighed står han til en betinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 4800 kroner plus 500 kroner til offerfonden.