Kavalkade Et usædvanligt dramatisk år - også i Gribskov - går på hæld, og redaktionen har været i arkivet for give et tilbageblik på det år, som er gået i Gribskov. I hvert fald som vi beskrev det i spalterne.
Nyt år – ny borgmester
59-årig Bent Hansen (V) var spritny i borgmesterkontoret, da Ugeposten interviewede kommunens femte borgmester siden kommunalsammenlægningen i 2007.
- Hvis man er utilfreds med noget, er det bedre at gøre noget end at brokke sig. Man må gå ind i det.
Sådan forklarede Bent Hansen, som var blevet borgmester i kølvandet på en tumultarisk valgnat sin baggrund for at gå ind i politik.
Fejl i stemmeoptællingen, uro i baglandet og demonstrationer ved rådhuset fulgte i kølvandet på hans nye borgmesterstatus.
I januar var stormen redet af, og Gribskovs nye borgmester så fremad.
- Jeg tror, det alt sammen er noget, man bliver stærkere af. Valgnatten udviklede sig jo sådan, at der var 15 ud af 23, der pegede på mig. Jeg tænker, at det har været en spændende proces. Nu er vi også ni partier i byrådet, og de ni partier skal arbejde sammen bedst muligt, lød det optimistisk fra Bent Hansen.
”Ikke det, vi ønsker”
Ramløse Øst! En ny bydel skulle udvikles i landsbyen, og lokalplanen, som skulle muliggøre et byggeri af cirka 220 boliger i landsbyen havde netop været i høring i starten af året. Og forvaltningen fik rigeligt med læsestof fra borgerne i Ramløse. Mere end 60 høringssvar havde mere eller mindre oprørte ramløseborgere skrevet – langt hovedparten med et kritisk budskab:
- Forslaget, som det foreligger nu, med den aktuelle byggehøjde og tæthed af boliger, har vi ikke ønsket. Det vil ændre og ødelægge landskabet og landsbyen Ramløse for altid, lød det for eksempel – og karakteristisk – i et af de mange høringssvar.
Grønnely = Skandalebyggeri
I starten af året kom den første af en lang række artikler om bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely. Dette firma, som Ugepostens læsere kom til at læse rigtig meget om i 2022, havde stået bag omdannelsen af skolen på Rostgårdsvej i Gilleleje til lejligheder. Og det var endt i et rent mareridt for beboerne. Listen over fejl og mangler i lejlighederne var næsten uendelig:
- I vores lejlighed, og det er en af de bedre, har vi ingen Genvex (ventilationsanlæg, red.), og derfor fungerer vores emhætte ikke. Vi har ingen gulvvarme. Det regner ind ad vores vinduer, og vi kan ikke have stearinlys stående i vindueskarmen, for de blæses ud. Ind til naboen kan vi høre, når de får gæster og åbner døren. Vi kan høre deres vækkeur gennem væggen – og det er en brandvæg, så de virker heller ikke. Det er bare nogle af tingene, fortalte lejer Peter Bergstrøm, der også var formand for ejendommens beboerrepræsentation.
Det var ikke bare beboerne på Rostgårdsvej, der var fulde af kritik over Grønnelys arbejde. Sikkerhedsstyrelsen havde for eksempel ved et tilsyn fundet flere alvorlige fejl og mangler på el-installationerne, der i flere tilfælde udgjorde fare for stød og brand.
I organisationen Danske Lejere opsummerede driftschef, Jørgen Dyrholm Jensen, problemerne således:
- Vi kender til problemer med Grønnelys byggerier i hele landet, men der hvor lejerne er allerhårdest ramt, lige nu er i Gilleleje, sagde han til Ugeposten og fortsatte:
- Lejerne er i klemme. Det er en ældre og slidt bygningsmasse, der er blevet udsat for en gang ukvalificeret håndværk – og det er det på virkelig mange måder.
Der var meget – og mere – galt i Grønnely Parken, blandt andet døjede beboerne med skimmelsvamp. Kommunalpolitikerne var også meget opmærksomme på disse problemer og i det hele taget på firmaet Grønnely, som foruden Skolen på Rostgårdvej også havde købt andre ejendomme i Gribskov og enten havde omdannet dem til lejligheder eller planlagde at gøre det.
Avisen forsøgte ad flere omgange at stille spørgsmål til de to brødre Kristian og Peder Blak, som stod bag Grønnely.
Peder Blak svarede på nogle af avisens spørgsmål i en sms:
- Med større byggerier, vil der altid være enkelte, der oplever fejl eller mangler. Vi har løbende håndteret disse opgaver, og vi vender naturligvis tilbage til de enkelte lejere, der måtte ønske et opfølgende besøg, lød det blandt andet i sms’en.
Så enkelt stod sagen dog langt fra, og Ugeposten kunne i de følgende både uger og måneder beskrive en række andre problemer i denne sag om skandalebyggeri.
”Giv os vores trinbræt tilbage”
I starten af januar havde beboerne i landsbyen Laugø måttet undvære en vigtig forbindelse til omverdenen i et par uger. Laugøs trinbræt, som i gennemsnit blev benyttet af 13-14 personer om dagen, var nemlig blevet nedlagt og i stedet var lokaltoget begyndt at stoppe ved den ny bydel Troldebakkerne, en kilometer længere nede ad strækningen mod Helsinge.
Det var de omkring 50 beboere i Laugø grundigt kede af:
- For de få er det jo vigtigt. Det er absurd, at de lukker vores trinbræt og åbner et i Troldebakkerne, hvor der ikke bor et øje, protesterede oldermand Karsten Duus fra Laugø Bylaug.
Den nyvalgte borgmester Bent Hansen (V) kunne godt forstå frustrationen i Laugø. Han bad derfor om et møde med Lokaltog for om muligt at finde en løsning:
- Jeg håber, der kan laves en løsning, for toget skal ikke kun være for dem, der bor i Tisvilde og Helsinge. Jeg synes, det ville være rart, hvis man kunne komme med toget fra Laugø også.
Det kunne det dog ikke, lød det fra Movia. På sigt forventer man omkring 500 daglige passagerer til og fra den nye station ved Troldebakkerne. Og der ville simpelthen ikke være tid til at stoppe begge steder.
