DMI varsler op til 20 centimeter sne i hillerødområdet

Der er som bekendt ikke noget, der er sikkert på forhånd, når det handler om vejret, men meget tyder på, at der er kraftigt snevejr på vej til os.

Og sneen kommer måske i så store mængder, at det har fået meteorologerne hos DMI til at udsende et varsel om farligt vejr, der også gælder for hillerødområdet.

Op til 20 centimeter

Varslet gælder for perioden fra natten til onsdag klokken 4 til onsdag klokken 18.

- Der er risiko for kraftigt snefald, i perioder over 15 centimeter på 6 timer og sammenlagt lokalt op til 20 centimeter i varslingsperioden, skriver meteorologerne på DMI’s hjemmeside.

De advarer samtidig om de konsekvenser, snevejret kan få:

- Kraftig sne medfører hurtigt lukning af udsatte veje på grund af fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik, skriver de.

Isnende koldt

Det er meget ustabil og kold luft, der bevæger sig ned over landet fra nord, der er årsag til snebygerne, der altså lokalt kan være ret kraftige.

- De kraftigste byger ventes i nat over Vendsyssel og Himmerland og breder sig så videre mod sydsydøst til Storebæltsområdet samt Vest- og Nordsjælland, skriver DMI på sin hjemmeside.

Temperaturen vil i varslingsperioden ligge lige omkring frysepunktet, og den kommende uge bliver det bare koldere og koldere. I næste uge vil dagtemperaturen tirsdag og onsdag ligge på otte frostgrader, mens den om natten kan komme helt ned omkring -12 grader.

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Martin Warming, redaktør,

Janne Mulvad, journalist,

Mette Dolmer Thygesen, journalist,

Magnus Eg Møller, journalist,

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist,

Per Skovkjær Sand, journalist,

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...