ARKEN skruer op for soloudstillinger og samtidskunsten i 2023

Ishøj: ARKENs direktør Marie Nipper offentliggør sit første udstillingsprogram, der bugner af kunst i international klasse, og hvor store transporttunge udstillinger er fravalgt til fordel for mere bæredygtige udstillingsformater.

Publikum kan blandt andet opleve et brag af en samlingsudstilling kurateret af Esben Weile Kjær, sanselige digitale kæmpeinstallationer af den tyrkiske kunstner Refik Anadol, en soloudstilling med Eva Steen Christensen og et monumentalt udstillingsprojekt med Per Kirkebys murstensskulpturer. Derudover vil museet i 2023 sætte fokus på ARKENs samling og invitere til debatter om fremtiden for museernes indsamling.

Med udstillingsrækken NATURE FUTURE påbegynder ARKEN i 2023 en treårig udstillingsrække, der gennem kunsten sætter fokus på menneskets forhold til natur og teknologi, både nu og i fremtiden. NATURE FUTURE udfolder sig i museets 1000 m2 store spektakulære rum, Kunstaksen, og tager form som en række totalinstallationer skabt af højaktuelle, internationale samtidskunstnere. Udstillingerne vil i så vid udstrækning, som det er muligt, blive produceret i Danmark og til museet, for at minimere klimabelastning og omkostninger fra bl.a. internationale transporter.

Den første udstilling i NATURE FUTURE åbner i februar med den tyrkiske kunstner Refik Anadol (f. 1985), og publikum kan se frem til en sanseoplevelse ud over det sædvanlige i mødet med Anadols store digitale kunstinstallationer. Han er en af de mest toneangivende kunstnere inden for digital kunst globalt og udstiller netop nu på MoMA Museum of Modern Art i New York. Udstillingen på ARKEN bliver kunstnerens første på dansk jord. I sine digitale installationsværker arbejder Anadol med maskinlæring og kunstig intelligens i form af datadrevne algoritmer, som indgår overalt i vores hverdag. Værkerne rejser filosofiske spørgsmål, der peger ind i en fremtid, hvor menneskets tilværelse er uløseligt forbundet med data og avanceret computerteknologi. Til udstillingen præsenterer kunstneren tre store installationsværker, der tager udgangspunkt i internettets fremstilling af naturen, og hvordan den påvirker vores naturforståelse. Et helt nyt værk, som skal vises udendørs på museets bygning, tager afsæt i meteorologiske data fra området rundt om ARKEN. Værkets udtryk vil afhængigt af vejret forandre sig fra minut til minut.

1. september til 31. maj:

Mandag lukket

Tirsdag lukket

Onsdag 11-17

Torsdag 11-21

Fredag 11-17

Lørdag 11-17

Søndag 11-17

1. juni – 31. august

Mandag lukket

Tirsdag 11-17

Onsdag 11-17

Torsdag 11-21

Fredag 11-17

Lørdag 11-17

Søndag 11-19

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...