Grethe Saabye: - Vi kunne være gået ud med en anden strategi

Overordnet er Grethe Saabye (K), formand for Klima, Erhverv og Udvikling i Lejres kommunalbestyrelse, glad for, at de blå partier gik frem samlet i Folketingsvalget tirsdag.

- Hvis vi udelukkede de nordatlantiske mandater, ville vi stå med en blå regering, hvis man regner Moderaterne med, siger hun.

- Og det synes jeg, den kommende regering skal afspejle. Det er superflot, at Socialdemokratiet gik frem trods minksagen. Men de røde partier har også mistet mandater - De Radikale, fremhæver Grethe Saabye.

I Lejre Kommune gik De Konservative tilbage med 2,3 procent til 4,3 procent.

- For os har valget været enormt skuffende. Jeg har lyst til at sige, at alle internt holder enormt meget af vores formand, Søren Pape. Ingen konservative har undsagt ham trods et styrtdyk i stemmerne, forklarer Grethe Saabye og fortsætter:

- For første gang i mange år er der ro på under hans ledelse. Han er en god leder for os - vi bliver lyttet til, der er god ledelsesstil internt.

Men Grethe Saabye mener også, at partiet kunne have gået ud med en anden strategi:

- Det er helt unødvendigt at gå ud og sige, at vi skal afskaffe topskatten i en periode, hvor vi kigger ind i en mulig recession. Vi kunne have nøjes med at sige, at vi vil hæve bundfradraget og hæve grænsen for topskat til 800.000 kroner. Det er det, der reelt kunne have kommet i spil, fastslår hun.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...