Foredrag om senfølger

Mange overlever kræftsygdomme i dag, men til gengæld bliver godt 60 procent af kræftpatienterne ramt af senfølger, som sygdommen eller behandlingen giver.

- I Kræftens Bekæmpelses Holbæk-afdeling ønsker vi derfor at sætte fokus på senfølger. Det gør vi med et foredrag af læge Mogens Munch Nielsen. Han taler i Holbæk Biblioteks store sal, mandag den 21. november, klokken 18.30, skriver afdelingens formand, Klaus Ole Møgelvang i en pressemeddelelse.

Læge Mogens Munch Nielsen, er til daglig rådgiver ved Kræftlinjen i Kræftens Bekæmpelse. Han vil denne aften fortælle om forskellige typer senfølger, med fokus på de fysiske og mentale senfølger, og om den forskning der foretages omkring senfølger. Samtidig vil han komme med forslag til, hvad der eventuelt kan gøres for at forebygge, afhjælpe og lindre disse senfølger.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Foredraget er for alle som ønsker mere viden om senfølger, herunder kræftramte, pårørende, politikere, sundhedsprofessionelle og borgere.

Man kan blandt andet tilmelde sig foredraget ved at sende en mail til formand Klaus Ole Møgelvang på mailadressen kom@komog.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...