Hillerød holder på forsvarer

Christian Lønstrup og forsvarsspilleren Mads-Emil Langberg giver håndslag på at fortsætte samarbejdet til sommeren 2024. Foto: Hillerød Fodbold

Christian Lønstrup og forsvarsspilleren Mads-Emil Langberg giver håndslag på at fortsætte samarbejdet til sommeren 2024. Foto: Hillerød Fodbold

Arbejdet med at styrke Hillerød Fodbolds muligheder for at hold sig oppe i 1. division er i fuld gang hos manager Christian Lønstrup, og onsdag offentliggjorde klubben så, at man har sikret sig en forlængelse med midterforsvareren Mads-Emil Langberg. Han har nu kontrakt til sommeren 2024.

Den 20-årige har en fortid som ungdomsspiller i Lyngby, men skiftede i sommer til Hillerød Fodbold

- Mads ankom i sommer fra Lyngby og havde store ambitioner om at vokse som fodboldspiller og menneske i vores miljø, og det har han til fulde levet op til. Mads er et stort forsvarstalent, som på kort tid er blevet integreret i vores system og har i efteråret bidraget til et godt træningsmiljø og ikke mindst været en vigtig brik undervejs i NordicBet Ligaen, siger Christian Lønstrup til klubbens hjemmeside.

Selv lyder det fra spilleren:

- Jeg er faldet rigtig godt til i Hillerød. Vi har en god gruppe med et fantastisk miljø, som hjælper mig meget med min udvikling. Jeg synes, vi har gang i et rigtigt spændende projekt.

Hillerød Fodbold forlængede for nyligt også aftalen med midtbanespilleren Berzan Kucukyildiz, så den også løber til sommeren 2024.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...