Hillerød MusikAftenskole inviterer til gratis musikforedrag med saxofonlærer Sulajma Balling i Skansekapellet søndag den 20. november kl. 16.30-17.30.
Musikforedraget undersøger lydmuligheder i rummet, og man kan opleve både saxofon, stemme, swasangam, ukulele, shrutibox og måske også salatskål og kaffekværn som musikalske samtalepartnere. Musikskolen opfordrer til, at man man både lytter, synger og mærker stilheden mellem lydene i Skansekapellets akustik.
Det handler om øget fokus på langsomhed, nøjsomhed i udtryks- og indtryksmængde, stilhedens muligheder, enkelhed og om at bruge det, man lige nu kan få adgang til, skriver skolen i en pressemeddelelse.
Man kan også høre mere om koret No Big Deal, som starter i foråret og øver i Skansekapellet.
Mdt
