Lars Løkke Rasmussen, Jacob Mark og Magnus Heunicke blev de tre helt store stemmeslugere i Sjællands Storkreds ved tirsdagens valg.
Herunder kan du blive lidt klogere på, hvem vælgerne har stemt ind i Folketinget i storkredsen. I parentes udviklingen i antallet af mandater i storkredsen i forhold til valget i 2019, hvor der alt i alt blev valgt 29 folketingsmedlemmer i storkredsen.
Magnus Heunicke, 22102 personlige stemmer.
47 år, Næstved-kredsen. Medlem af Folketinget siden 2005. Sundheds- og ældreminister 2019-2021, sundhedsminister 2021-2022, tidl. transportminister. Født og opvokset i Næstved. Bor i København med hustru og to børn. Uddannet journalist og tidligere ansat på DR.
Kaare Dybvad Bek, 8891 personlige stemmer.
38 år, Holbæk-kredsen. Medlem af Folketinget siden 2015. Boligminister 2019-2021, indenrigs- og bolig-minister 2021-2022, udlændinge- og integrationsminister 2022. Uddannet geograf og tidl. ansat i Væksthus Sjælland. Født og opvokset i Vipperød, Holbæk. Bosat på Amager med hustru og to børn.
Astrid Krag, 7872 personlige stemmer.
39 år, Køge-kredsen. Medlem af Folketinget siden 2007 for først SF, siden 2014 for Socialdemokratiet. Social- og indenrigsminister 2019-2021 og social- og ældre-minister 2021-2022. Tidl. sundhedsminister for SF. Opvokset i Tørring ved Vejle, gift, mor til tre og i dag bosat på Amager, København.
Kasper Roug, 6278 personlige stemmer.
44 år, Lolland-kredsen. Medlem af Folketinget siden 2019. It- og uddannelses-ordfører. Uddannet folkeskolelærer og siden uddannet HF-lærer på RUC. Tidlere ansat på VUC Storstrøm. Tidligere kommunalbestyrelsesmedlem i Lolland Kommune, hvor han bor med sin kæreste og to børn.
Mette Gjerskov, 5244 personlige stemmer.
56 år, Roskilde-kredsen. Medlem af Folketinget siden 2005. Tidl. fødevareminister 2011-2013, miljøordfører. Opvokset og bosiddende i Gundsømagle ved Roskilde. Uddannet agronom, tidligere centerleder og ansat i Fødevareministeriet og Landbrugsstyrelsen.
Frederik Vad, 5082 personlige stemmer.
28 år, Slagelse-kredsen. Nyvalgt medlem af Folketinget. Tidligere formand for DSU 2017-2022. Udviklingsansvarlig hos træningsskolen TAMU. Bachelor i arbejdslivstudier og journalistik på RUC. Født og opvokset i Holbæk, bor med kæreste på Amager.
Rasmus Horn Langhoff, 4931 personlige stemmer.
42 år, Kalundborg/Odsherred-kredsen. Medlem af Folketinget siden 2011. Senest sundhedsordfører, tidligere ligestillingsordfører og uddannelsesordfører. Tidligere organisationskonsulent. Født og opvokset i Slagelse, bor i København, har en datter.
Zenia Stampe, 2836 personlige stemmer.
43 år, Roskilde- og Greve/Solrød-kredsene. Medlem af Folketinget siden 2011. Senest landbrug-; miljø- og naturordfører, kultur- og medieordfører. Tidligere næstformand i partiet. Opvokset i Roskilde, gift og bosat i København i København med tre børn samt bonusbarn.
C - Konservative: 1 mandat (-1)
Brigitte Klintskov Jerkel, 1965 personlige stemmer.
53 år, Holbæk-kredsen. Medlem af Folketinget siden 2016. Senest børne-, familie- social- og handicap-ordfører. Kommunalbestyrelsesmedlem i Greve Kommune siden 2005. Udd. socialrådgiver og tidl. Sagsbehandler og projektleder. Bosat i Greve og mor til to voksne børn.
D - Nye Borgerlige: 1 mandat (0)
Peter Seier Christensen, 2806 personlige stemmer.
54 år, spidskandidat i alle kredse. Medstifter af Nye Borgerlige og medlem af Folketinget siden 2019. Blandt andet landbrugs-, forsvars-, forskning og uddannelsesordfører. Født i Viborg, bosat i Værløse. Ugift. Uddannet ingeniør, ansat i Haldor Topsøe 1994-2019.
F – SF: 3 mandater (0)
Jacob Mark, 31235 personlige stemmer.
31 år, spidskandidat i alle kredse. Medlem af Folketinget siden 2015. Børne- og undervisningsordfører, tidligere gruppeformand og nuværende næstformand i SF’s Folketingsgruppe. Født og opvokset i Køge, bosat i Holbæk, forlovet med Holbæks S-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen.
Astrid Carøe, 2111 personlige stemmer.
28 år, nummer 2 på listen i alle kredse. Medlem af Folketinget siden 2019. Forsknings-, og uddannelses- og ligestillingsordfører. Bachelor i statskundskab, Københavns Universitet 2020. Tidligere studentermedhjælper i HK Hovedstaden. Født og opvokset i Sorø, bosat i København.
Anne Valentina Berthelsen, 1383 personlige stemmer.
28 år, nr. 3 på listen i alle kredse. Medlem af Folketinget siden 2019. Transport-, EU- og forsvars-ordfører. Bachelor, politik og administration, Roskilde Universitet 2019. Tidligere danselærer. Født i Gentofte, opvokset på Lolland, bor i dag i Saxkøbing.
I – Liberal Alliance: 2 mandater (+2)
Lars-Christian Brask, 3442 personlige stemmer.
59 år, spidskandidat i alle kredse. Nyvalgt folketingsmedlem. Byrådsmedlem i Roskilde Byråd fra 2013 for først Venstre og fra 2019 fra LA. Iværksætter, børsmægler, investor og bestyrelsesmedlem i en række selskaber. Bosiddende i Roskilde, gift og har to børn.
Sandra Elisabeth Skalvig, 854 personlige stemmer.
32 år, kandidat i alle kredse. Nyvalgt folketingsmedlem. Studieadministrativ medarbejder os den jyske professionshøjskole VIA. Født og opvokset i Høng, bor i Slagelse.
M – Moderaterne: 3 mandater (+3)
Lars Løkke Rasmussen, 38439 personlige stemmer.
58 år, spidskandidat i alle kredse. Medlem af Folketinget siden 1994. Statsminister 2009-2011 og 2015-2019, tidligere indenrigs- og sundhedsminister, tidligere formand for Venstre. Fadder til kommunalreformen. Født i Vejle, bor i København. Gift og har to børn.
Charlotte Bagge Hansen, 2187 personlige stemmer.
53 år, opstillet i alle kredse, nyvalgt Folketingsmedlem. Kommunalbestyrelsesmedlem i Vordingborg Kommune for en lokalliste. Tidligere ansat i Forsvaret, i dag selvstændig erhvervsdrivende. Bosat i Stege, gift og har et barn.
Mika Villa Fonseca, 505 personlige stemmer.
27 år, opstillet i alle kredse, nyvalgt folketingsmedlem. Født og opvokset og bosat i Køge med en kæreste. Har indtil nu arbejdet som sygeplejerske i akutmodtagelsen på Sjællands Universitetshospital, og på deltid som brandmand.
O – Dansk Folkeparti 1 mandat (-2)
Pia Kjærsgaard, 6084 personlige stemmer.
75 år, Næstved-kredsen. Medlem af Folketinget siden 1984, brød ud af Fremskridtspartiet og stiftede Dansk Folkeparti i 1995, siden partiformand indtil 2012, tidligere formand for Folketinget. Uddannet hjemmehjælper. Født i København, bor i Gentofte, gift og har to børn.
V – Venstre: 3 mandater (-4)
Jacob Jensen, 5797 personlige stemmer.
49 år, Kalundborg/Odsherred-kredsen. Medlem af Folketinget siden 2005. Miljøordfører, 2. næstformand i Region Sjælland. Født, opvokset og fortsat bosat på Tølløse-egnen ved Holbæk. Uddannet cand. jur. og tidligere ansat i A.P Møller, gift og har tre børn.
Morten Dahlin, 5466 personlige stemmer.
33 år, Køge-kredsen. Medlem af Folketinget siden 2019. Formand for retsudvalget, indfødsrets-, integrationsydelses- og ungeindsats-ordfører. Byrådsmedlem i Greve Kommune og tidligere formand for VU. Tidligere direktør i kommunikationsbureauet GRACE. Opvokset og bosat i Greve med sin hustru.
Louise Schack Elholm, 4702 personlige stemmer.
45 år, Ringsted- og Sorø-kredsen. Medlem af Folketinget siden 2007. Født og opvokset i Sorø, hvor hun også bor. Hun er uddannet økonom og gift med Torsten Schack Pedersen, der ligeledes er folketingsmedlem for Venstre. De har to børn sammen. Louise Schack Elholm er blandt andet Venstres skatteordfører og kirkeordfører.
Æ – Danmarksdemokraterne: 2 (+2)
Peter Skaarup, 7341 personlige stemmer.
58 år, spidskandidat i hele storkredsen. Folketingsmedlem siden 1998, indtil sommeren 2022 for Dansk Folkeparti, hvor han har haft en række poster, blandt andet som formand for folketingsgruppen, samt en lang række centrale ordførerskaber som retsordfører og politisk ordfører. Siden juli 2022 medlem af Danmarksdemokraterne, hvor han nu er formand for Folketingsgruppen. Han bor i Vangede, er gift og har fire børn.
Susie Jessen, 1195 personlige stemmer.
37 år, Køge-; Ringsted- og Sorø-; Greve- og Solrød-kredsene. Nyvalgt folketingsmedlem. Uddannet journalist, taleskriver og kommunikationskonsulent i Dansk Erhverv. Datter af mangeårigt DF-folketingsmedlem Søren Espersen, nu også DD. Gift og har tre børn, bor i Algestrup ved Køge.
Ø – Enhedslisten: 1 mandat (-1)
Trine Pertou Mach, 1737 personlige stemmer
52, år Sjællands Storkreds. Tidligere folketingsmedlem for SF fra 2013-2015, ligesom hun før da har været stedfortræder i Folketinget for partiet i perioder. Hun er tidligere forkvinde for Mellemfolkeligt samvirke, og er nu politisk chef i nødhjælpsorganisationen Oxfam IBIS. Hun er født i Bredal, Vejle, men bor København. Hun er uddannet i statskundskab, er gift og har to børn.
Å – Alternativet: 1 (0)
Sascha Faxe, 1129 personlige stemmer.
50 år, opstillet i alle kredse. Nyvalgt folketingsmedlem. Uddannet i medievidenskab i Aarhus, har senest arbejdet som programleder på Ventilen, et mødested for ensomme unge. Tidligere ansat på INSP Roskilde. Født og opvokset på Lolland, bosat i Roskilde og mor til to.

























