Den ekstremt eftertragtede Tinka-nissehue er noget, som mange børnefamilier ihærdigt stræber efter at få fingrene i op til julen.
Den røde stofhue der blev gjort populær af årets julekalender på TV2 er blevet revet af hylderne over hele landet, og nu er der heller ikke flere på lager i Føtex i Helsingør.
Det skriver varehuset i et Facebook-opslag, hvor de yderligere tilføjer, at der ikke kommer flere Tinka-huer på lager i år. Der blevet produceret i alt 210.000 nissehuer i år, og de er blevet solgt i Føtex, Bilka og Fætter BR. Salget er tilsyneladende gået godt, da størstedelen af huerne er blevet solgt, inden julen altså overhovedet er begyndt.