Fem ud af 12 ikoniske højhuse, som er 16 etager høje og siden 1970’erne har været hjem for mange tusinde mennesker i Brøndby Strand, er snart fortid. Højhusene indeholder den miljøgiften PCB, som være kræftfremkaldende, og da omkostningerne ved en renovering viste sig for store, blev det for få år siden besluttet at rive dem ned - blot 50 år efter opførelsen.
Nedrivningen af det første højhus begyndte i august 2021, og det anslås at være landets største nedrivningsprojekt. Tre af husene er allerede revet ned, og når alle fem huse er fortid, vil området være 25.000 tons beton fattigere.
Den PCB-forurenede beton fra de fem højhuse giver imidlertid værdi andre steder i verden. De mange tons beton bliver nemlig sejlet til Holland, hvor de glæder sig over resterne af de fem højhuse.
- Det er afgørende for os, at vi modtager byggeaffald, jord og så videre fra andre lande, for her i Holland mangler vi i høj grad de mineraler, som vi kan udvinde og nyttiggøre fra affaldet. Eksempelvis har vi ikke særlig meget grus i vores undergrund, så det er en mangelvare, når vi skal bygge nye veje eller volde, hvor man skal bruge store mængder af cement og beton, forklarer Erik Vogelzang, der er manager for jordsanering hos Theo Pouw Groep i Holland, som modtager og renser den PCB-inficerede Brøndby-beton.
Grus er en trøst
Beboerne i de fem højhuse er for længst flyttet ud og har fået anvist nye boliger. For nylig var en større gruppe beboere og fagfolk fra boligorganisationerne på studietur til Eemshaven i Holland for med egne øjne at se den kæmpe fabrik, der forvandler højhusenes giftige beton til grus.
- Det er imponerende, at det kan lade sig gøre. Og det giver da noget glæde at se, hvordan vores beton kan gøre gavn hernede, når vi nu desværre var nødt til at rive husene ned, for der var jo ikke et valg til sidst. Men at det kan bruges igen og dermed spare på klodens ressourcer er en lille trøst i den ulykkelige situation, siger Kai Dinesen, næstformand i PAB, der har måttet se to af sine højhuse blive revet ned.
For beboerne fra afdelingen Rheumpark, der ejede de to første højhuse, der blev revet ned, havde besøget en helt særlig betydning. For dem var turen til Holland lige så meget et følelsesmæssigt besøg, som det var et teknisk besøg.
- Vi har haft venner, der boede i husene, og det har været af stor sorg for mange, at man var nødt til at rive dem ned. Derfor er det for os også et punktum at se fabrikken og slutte den følelsesmæssige rejse, som beslutningen og nedrivningen også har været, siger Christian Bundgaard, som er afdelingsbestyrelsesformand i Rheumpark.
Over 1000 grader varmt
Det er entreprenørfirmaet Kingo Karlsen, der river de fem højhuse ned. Fra nedrivningens begyndelse i august 2021 og til i dag er syv skibe stævnet ind i fabrikshavnen i Eemshaven. Hver især er de syv skibe lastet omkring 3.000 tons af det, der engang var betonelementer fra højhusene i Brøndby Strand, og som den hollandske byggeindustri fremover skal have gavn af.
Inden da køres betonelementerne fra Brøndby Strand dog til miljøvirksomheden RGS Nordic på Amager. Her bliver de jern og andet byggeaffald sorteret fra, inden elementerne bliver knust af store maskiner, inden de bliver sejlet med store fragtskibe til Eemshaven i Holland.
På fabrikken bliver betongruset skovlet ind i et kæmpe rensningsanlæg, der først renser betonen for de sidste stykker af jern og andet byggeaffald. Det er nemlig ekstremt vigtigt, at de pågældende byggematerialer fjernes fra betonen, inden den skal bages, understreger Erik Vogelzang.
Efter den sidste minutiøse sortering begynder den termiske rensningsproces, hvor betonen varmes op til 1050 grader celsius i en kæmpe ovn, så PCB’en fordamper og bages ud. Et rensesystem renser røgen, der opstår ved den termiske rensning, så miljøet bliver skånet, og udledningen af luftforurening bliver minimeret.Når så den rensede Brøndby-beton er kølet af, er den klar til at blive brugt igen.
På den måde bliver betonen fra Brøndby Strand brugt erstatning for jomfruelige produkter, og i Holland kan de samtidig spare på de mineraler og ressourcer, som den hollandske undergrund i høj grad mangler.
