Det er et langt liv med blomster, Charlotte Bagge fra Flora Nordica kan se tilbage på.
Hun kan dog også se frem til at tage sin sin nye blomster drive-in på adressen Ved Klædebo i Hørsholm i brug torsdag den 6. oktober.
Det sker med en række tilbud og muligheden for at vinde et gavekort til 3000 kroner.
Når 56-årige Charlotte Bagge ser tilbage, rammer hun et øjeblik, hvor hun blev uddannet som dekoratør i 1992. Det er 30 år siden.
Det gav hende blandt andet adgang til et køberkort til det gamle grønttorv i Valby.
Siden er der løbet mange blomster igennem hænderne på Charlotte Bagge: Blomster til alverdens arrangementer, blandt andet som dekorationschef på Langelandsfestivalen, til Mercedes’ grand opening i Hørsholm, til bryllupper og begravelser.
Og rigtig mange buketter - siden 2015 gennem webshoppen Flora Nordica.
- Og de har alle været en fornøjelse at kreere og binde, lyder det fra Charlotte Bagge.
Blomster Drive-in’en og webshoppen har åbent 24/7 og blomsterværkstedet inde i gården ved shoppen har åbent et par timer på hverdage.
