En større grøn lokal stemme på Borgen

Stine Rahbek Pedersen i det grønne, hvor hun både politisk og og fagligt befinder dig godt. Nu vil hun forsøge at tage sine lokale mærkesager ind på Christiansborg.

Stine Rahbek Pedersen i det grønne, hvor hun både politisk og og fagligt befinder dig godt. Nu vil hun forsøge at tage sine lokale mærkesager ind på Christiansborg.

Når debatten om klima og natur kører i Ballerup Kommune, er der sjældent stille fra Enhedslistens Stine Rahbek Pedersen, der har netop det emne som en af sine højeste prioriteter, både fagligt og politisk. Hun blander sig ofte i debatten med skarpe meninger og kombineret med sin faglighed, hvor hun til dagligt arbejder med netop klima og natur i Furesø Kommune, ytrer hun sig ofte i kommunalbestyrelsens snak om det grønne i Ballerup Kommune.

Efter moden overvejelse har hun nu taget springet og går efter en plads i Folketinget efter valget den 1. november. Og målet er helt klart. De emner, der i forvejen optager hende, skal nu op på det højeste demokratiske niveau.

Klima og fattigdom

“Jeg stiller op fordi den grønne dagsorden skal op på landsplan. Det er vigtigt, at vi får nogle lokale stemmer ind på Christiansborg. Her i Ballerup har vi en god tradition for at samarbejde på tværs og hvis Mette Frederiksen vil samarbejde til højre, så skal vi kunne påvirke debatten. Jeg mener eksempelvis, at alle kommuner skal have en klimaplan. Både kommuner og erhvervslivet. Man har jo i forvejen arbejdsmiljøplaner, så det vil da være oplagt. Der er klart, at den grønne dagsorden er vigtig for mig, ” siger Stine Rahbek Pedersen, som dog også har et par andre mærkesager på plakaten.

“Vi må også rette fokus på de fattige børn og det faktum, at mange børn vokser op i fattigdom. Det er et problem, der endda er vokset i denne tid med stigende priser på mange ting. Det er ganske enkelt tragisk for den enkelte familie, men det er så sandelig også dyrt for samfundet. Hvis børn vokser op med fattigdom, så er deres mulighed for at kunne klare sig i livet mindre. Det betyder større risiko for udstødelse og at havne i kriminalitet eller på overførselsindkomst. Det er skidt for den enkelte og også for samfundet. Så det skal vi have gjort noget ved,” pointerer hun og nævner også minimumsnormeringerne som et tema, hun vil arbejde for på Christiansborg.

“Der skal være plads til at pædagoger skal være sammen med børnene og at tiden ikke skal gå til administration. Vi skal det overflødige lag i det kommunale system til livs og at man skal bruge meget tid på styring og administration og mindre tid ’på gulvet’. Det er der, medarbejders faglighed skal gøre gavn,” siger Stine Rahbek, der desuden er meget optaget af, at kommunerne får mere frihed fra statslig økonomisk styring.

“Vi får kun de kommuner, som staten vil give os. Der skal ganske enkelt et større økonomisk råderum til kommunerne,” siger hun.

Hård prioritering

Hvis Stine Rahbek Pedersen skulle blive valgt ind i Folketinget, så vil det naturligvis kræve en ekstra indsats i et i forvejen travlt liv med fuldtidsjob, familie og et lokalpolitisk arbejde.

“Det kræver i forvejen hård prioritering. Jeg planlægger alt, lige fra samvær med familien til politisk arbejde. Jeg planlægger cykelture og har hjælp til det huslige arbejde. Sådan må det være, når man brænder for en sag. Mine børn har tjent gode lommepenge på at tømme opvaskemaskinen og den slags,” siger hun og understreger, at hvis hun skulle blive valgt ind, så vil hun ikke gå efter et dobbeltmandat,. altså en plads i både Tinget og kommunalbestyrelsen.

“Hvis der ikke er en anden løsning, så må jeg jo gøre det, men som udgangspunkt, så har vi en god erstatning for mig i kommunalbestyrelsen, der kan tale vores sag der.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...