Kagemænd og verbale røde roser til de frivillige

Socialdemokratiet Egedal benyttede national frivilligheds dag til at lave en lille spørgeundersøgelse om det at være frivillig. Privatfoto

Socialdemokratiet Egedal benyttede national frivilligheds dag til at lave en lille spørgeundersøgelse om det at være frivillig. Privatfoto

Egedal: Fredag var Socialdemokratiet på gaden i Egedal for at hylde de frivillige og fejre, at det var national Frivillig Fredag. Det blev gjort med lidt varmt at drikke og uddeling af kagemand. Samtidig spurgte Socialdemokratiet Egedal borgerne, hvor frivillige de var.

- Det var bare en lille undersøgelse med 30 besvarelser, men det er alligevel glædeligt, at 70 procent af de adspurgte e frivillige i dag. Kun 13 procent af dem var stoppet med at være frivillige under coronaen, mens 17 procent ønskede at komme i gang med at være frivillig eller ville gerne lave mere frivilligt arbejde.

Socialdemokratiet Egedal var på gaden tre steder i kommunen. Det var i Ølstykke, Smørum og Ganløse, hvor partiet mødte mange glade borgere, fik gode snakke om det at være frivillig - og også om de udfordringer, frivillige kan møde.

- Det var en rigtig god dag hvor vi fik sagt; ”Tak til alle frivillige - I gør Egedal meget bedre”, fortæller næstformand for Kultur, Fritid og Erhvervsudvalget Morten Lyager på vegne af partiforeningen Socialdemokratiet Egedal

Frivillig Fredag er en hyldest til de frivillige i hele Danmark og falder hvert år den sidste fredag i september.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...