Nogle gange kan man blive så optaget af at løse ét problem, at det store billede glider i baggrunden.

Også hvis du er læge og skal sikre, at alle mellemregninger er på plads, før patienten sendes til behandling eller ned på apoteket efter ny medicin. Men så er det godt, man kan sparre med kollegerne i lokalområdet.

Det forklarer Karen Colding Laustrup, der er speciallæge i almen medicin hos Lægerne i Mostparken.

- Helt grundlæggende handler det om lighed i sundhed, siger den 47-årige læge, der bor i Nørre Hvalsø med sin mand og to børn.

Sammen med sin kollega læge Lise-Lotte Lindqvist, såvel som søsterpraksissen der også holder til i Tølløses nye sundhedshus, er Karen Colding Laustrup en del af en såkaldt praksisklynge i Holbæk Kommune. Formålet med samarbejdet på tværs af de enkelte lægehuse er at styrke kvaliteten hos familielægerne eller mere præcist sikre, at borgerne får den rette behandling, hvad end de lægger sig på briksen i Tølløse, Jyderup eller Holbæk by.

- Vi er 46 læger i Holbækklyngen og dækker dermed knap 70.000 patienter, fortæller Karen Colding Laustrup, der også har plads i Holbækklyngens bestyrelse.

Artiklen fortsætter under boksen

Zoom ud

Samarbejdet i kommunen har eksisteret siden 2018 og er en udløber af en aftale mellem landets praktiserende læger og regionerne.

Et samarbejde der står på et fundament af data. Masser af data fra de forskellige praksisser, der afslører, hvor meget morfin, antibiotika eller anden medicin, der nedfældes på receptblokkene i de enkelte lægehuse. På den måde kan eksempelvis Lægerne i Mostparken få syn for sagen, om de stikker ud fra flokken, og om der eventuelt er behov for at fintune bestemte behandlinger.

- Dagligdagen i almen praksis er travl og meget kompleks, for vi skal dække alle sundhedsområder. Hver gang, der kommer en patient ind, er målet altid at give vedkommende en korrekt vurdering og den bedste behandling, men når vi skal være så brede fagligt, så vil der være blinde vinkler og vaner. Via klyngesamarbejdet får vi zoomet ud og set på, om der er noget, vi kan gøre bedre, forklarer Karen Colding Laustrup om fællesskabet, der på landsplan tæller 114 klynger.

Ifølge en ekspert er ordningen et supplement til de faste måltal, der ellers præger det danske sundhedsvæsen.

- Klyngesamarbejdet er et rum, hvor lægerne kan inspirere hinanden og holde hinanden lidt til ilden, om man vil. I modsætning til de prædefinerede standarder er lægerne i den her sammenhæng selv med til at definere et konkret problem, som de så arbejder med. Det er så at sige en kvalitetsmodel, der arbejder nedefra, siger Marie Henriette Madsen, ph.d. og chefanalytiker hos VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Hun forsker blandt andet i, hvilke effekter klyngesamarbejdet har på behandlingen i praksis, og mens der er gode takter, er det foreløbig ikke endegyldigt bevist, at sparringen fører til bedre behandling.

- Vi har set forandringer på udvalgte områder, og der er en tendens til, at klyngesamarbejdet kan rykke på nogle ting. Det er dog så små tal, så det ville være lidt for flot at sige, at det har betydning for patientsikkerheden, siger hun og fortsætter:

- Grunden til at det er svært at sige er, at det er lægerne selv, der vælger, hvad de vil arbejde med, ligesom der ikke indgår et direkte forpligtende element i samarbejdet. Derfor kan der sagtens være enkelte praksis eller sågar klynger, der har rykket sig helt vildt, uden at man for alvor kan se forbedringen i en større sammenhæng.

Artiklen fortsætter under billedet

Læge: Vi skal turde

I Tølløse mødes Karen Colding Laustrups klynge to gange årligt for at drøfte, hvordan man tager hånd om patienterne på bedst mulig vis.

Tilbage i september måned satte samarbejdet eksempelvis smertelindring på dagsordenen, mens det i foråret var urinvejsinfektioner, der blev taget op.

- På mødet i foråret fik vi mindet os selv om, at halvdelen af ældre på plejecentrene har bakterier i urinen som en normaltilstand, altså uden at de lider af en infektion. Det betyder, at vi skal passe på med at give den pågældende gruppe for meget antibiotika, siger hun og fortsætter:

- Det er et eksempel på, at vi skal turde spørge os selv, om det er de rigtige, vi behandler, mener Karen Colding Laustrup.

Direkte adspurgt afviser lægen, at erfaringsudvekslingen kommer med den bivirkning, at patienternes følsomme oplysninger spredes for alle vinde.

- Når vi sidder og arbejder med de her ting, arbejder vi ikke på patientniveau, men på praksisniveau. Det betyder altså, at alle personfølsomme oplysninger er fjernet, fastslår Karen Colding Laustrup.

Vildt sjovt i provinsen

Hun er uddannet fra Aarhus Universitet og begyndte i Lægehuset Jernbanevej tilbage i 2014. Sidste sommer rykkede lægehuset sammen med Tølløses anden praksis, Lægehuset Vestergade, ind på stueetagen i det nye sundhedshus i Mostparken. Her er de nu i alt fire læger såvel som flere sygeplejersker, sekretærer og uddannelseslæger, der har deres dagligdag og ligeledes deles om blandt andet frokoststue og køkken.

Sammen med klyngesamarbejdet er fællesskabet midt i Tølløse med til at gøre livet som landsbylæge både interessant og udfordrende, mener Karen Colding Laustrup.

- Det er vildt sjovt at have flere at sparre med i dagligdagen, for selvom vi er i almen praksis, er vi stadig forskellige som læger og har forskellige interesser. Vores patientgruppe spænder samtidig meget bredt, og det er også med til at gøre hverdagen spændende, siger hun.

Hos VIVE genkender man, at klyngesamarbejdet er med til at motivere lægerne i almen praksis. Ikke mindst de steder, hvor kollegaerne er få.

- Det handler om at finde en form, der engagerer de praktiserende læger, og det gør klyngesamarbejdet. Derfor har det også en berettigelse, siger chefanalytiker Marie Henriette Madsen.