Når man taler med nogle af de mange frivillige på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ved Jystrup nord for Ringsted begrunder de deres store engagement på museet med godt kammeratskab, socialt sammenhold og venskaber, der er blandt de frivillige. Og som besøgende fornemmer man tydeligt, at der er en god, afslappet og kammeratlig tone.
- Vi gør meget ud af, at det er et socialt omfattende museum, siger Mikael Lund, som er formand for Sporvejshistorisk Selskab.
Om man har en baggrund som arbejdsdreng eller direktør er uden betydning. Der er plads til alle.
Sporvejsmuseet har cirka 200 frivillige, som får det hele til at køre. De varetager alt lige fra restaurering og vedligeholdelse af sporvogne og busser til driften af dem, og hvad der ellers er af opgaver på et levende og velbesøgt museum.
Det er meget mandsdomineret erkender Mikael Lund, og det har nok noget at gøre med, at værkstedsarbejdet og driften af vognene, nok per tradition har været mandfag. Men der er bestemt også plads til kvinder. Der er for eksempel fire kvindelige vognstyrer i flokken.
Der er stor aldersspredning i skaren af frivillige, lige fra de helt unge, der begynder, når de står på tærsklen til voksenalderen og til seniorer, som har sluppet arbejdsmarkedet. Her er den ældste 87 år.
Der er lokale blandt de frivillige, men en stor del kommer fra Københavnsområdet, hvor sporvognene jo kørte i sin tid. Museet har i mange år haft en frivillig, der bor på Bornholm. Han synes dog det var langt at rejse til Midtsjælland, for at restaurere sporvogne. Det har så ført til, at der er oprettet et filialværksted i Østermarie på Bornholm, for der sættes to-etages sporvogne i stand. I dag er der ti tilknyttet dette værksted.
- Det vi får lavet derover, det er ikke noget, vi ikke får lavet her. Det supplerer det andet, og det er ret vigtigt, understreger Mikael Lund.
Der er altid åbent for nye frivillige. Der kommer 8-9 nye hvert år, og det er også nødvendigt, for der falder også nogle fra hen ad vejen, blandt andet på grund af alder.
Interesserede kan altid henvende sig til museet, hvis de gerne vil være frivillige, eller der findes en formular på nettet, man kan udfylde. Nye bliver trænet til at hjælpe alle steder, og så hen ad vejen finder de et område, de gerne vil arbejde med.
Interesserer sig for busser
Magnus Majgaard kører museumsgæster rundt i en bus fra 1933 - en KS 41. Han hører til det yngre segment af frivillige, og begyndt i april i år.
- Jeg er jernbanemand. Jeg har altid haft interesse i busser, i særdeleshed de gamle, fortæller Magnus Majgaard.
Det er næppe helt tilfældigt, at han interesserer sig for veteranbusser, for han kommer fra Skælskør, der har et busmuseum.
- Da jeg så, hvilke busser de har her, var jeg nærmest solgt med det samme, fortæller Magnus Majgaard.
Han er på sporsejsmuseet fire til fem gange om måneden og kører bus og er glad for det.
- Kammeratskabet er en af grundene til, at man bliver hængende, siger Magnus Majgaard og tilføjer:
- Man får lov til meget selv.
Museets pressesekretær
Mia Jespersen hører også til i den yngre aldersgruppe af frivillige, og hun kom ind det via sin kæreste. Hun er museets pressesekretærer uddannet multimediedesigner og har arbejdet indenfor marketing. Hun arbejder i øjeblikket som togfører, fordi hun skulle have en pause fra marketing.
Da museet manglede en pressesekretær, synes hun det kunne være hyggeligt at bruge sine kompetencer på denne måde.
- Det er hyggeligt. Jeg er blevet taget godt imod, understreger Mia Jespersen.
Hun får nogle gode snakke og gode historier fra de ældre “medarbejdere”. Hun kan især godt lidt at høre om dengang de ældre var unge.
- Man får rigtig gode venner og så sjov måde. Det er fedt. Vi hygger og laver mad sammen, fortæller Mia Jespersen, der oplever, at alle snakker lige sammen.
Hun kommer på museet tre til fem gange om måneden, og er der ofte en weekend eller en uge ad gangen. Det kan lade sig gøre fordi museet har nogle hvilerum og værelser, man kan overnatte i.
Vil helst være på værkstedet
Klaus Thomsen står i den bagerste ende af remisen og skruer på en sporvogn. Han kommer fra Høje Tåstrup og har været frivillig siden han blev pensionist for 13 år siden.
I sit arbejdsliv har han lavet skibe og ubåde for søværnet. Arbejdet med at istandsætte og reparere sporvogne, er det samme, som han lavede i søværnet.
Sammen med en kammerat, blev han frivillig på sporvejsmuseet. De havde altid synes det var hyggeligt med sporvogne. De har været med til at restaurerer en række sporvogne. De kommer mandag og onsdag året rundt.
De er 14-16 stykker, der går og reparere sporvogne. De kalder sig Team 100, fordi det er sporvogn nummer 100, de arbejder på.
Fordi der ikke er varme i remisen, så fandt Klaus Thomsen på at sætte varme i en sporvogn, hvor man så kan sidde og få varmen og spise sin frokost, når det er koldt udenfor.
Det er et teamwork. Der er maler, elektriker, tømrer, folk fra DSB med mere, der går på værkstedet. Der er hele spektret.
- Man skal ikke komme med en faglig ting, men med gå på mod, fortæller Klaus Thomsen.
Han er glad for det frivillige arbejde, og det er blandt andet på grund af det sociale i det. Nogle gange tager Team 100 med sporvognen i skoven og spiser frokost og hygger sig.
Klaus Thomsen begyndte på vognstyreuddannelsen, men ville hellere være på værkstedet, og det kom man.
Inga Jensen er en af de få vognstyrer. Hun begyndte i 2008 i café- vognen, men fandt ud af, at hun gerne ville være konduktør, og det førte til, at hun tog vognstyreruddannelsen.
Hun kører ikke så meget sporvogn mere, men har været travlt beskæftiget med at opbygge butiksgaden. Det har bevirket, at hun har været rundt på masser af loppemarkeder og genbrugsbutikker og ledt efter ting og sager til udstillingerne.
- Vi har et utroligt godt kammeratskab hernede, og kvinder kan godt det, som mænd kan, mener Inga Jensen.
Hvordan man har det i fællesskabet handler meget om, hvad man selv giver.
Et fyrtårn
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm betegnes som et af Ringsteds fyrtårne. Det er et levende museum med mange besøgende.
- Vi er glade for beliggenheden på Midtsjælland og glade for den støtte, vi får fra Ringsted Kommune, siger Mikael Lund.
- Vi er kede af, at man ikke kunne finde en model for, at golfbanen kunne fortsætte. Der var en god symbiose med os, slottet, golfbanen, Kudskehuset og naturen, mener Mikael Lund.
Det næst store projekt på tegnebrættet et en opvarmet værksted, for der er aktiviteter året rundt på det nuværende værksted.
- Så håber vi Ringsted Ringsted Kommune vil gå ind og garantere et lån, siger Mikael Lund.
Det gjorde kommunen ved sporvejsmuseets seneste store byggeprojekt.
Der er nogle forhold omkring beliggenheden, som først skal afklares, inden man kan komme videre i processen.
- Det er et byggeri til 20 millioner, fortæller Mikael Lund.
Når museet vil kaste sig ud et dette projekt, så handler det i første omgang om at tilbyde medarbejderne gode forhold.
