Købmand med stort K i Måløv

Martin Perlt (i midten) er ny købmand i Meny i Måløv, hvor han glæder sig til at præge butikken og fremtiden sammen med indehaverne Jørgen Andersen og Julie Andersen Uggla.

Martin Perlt (i midten) er ny købmand i Meny i Måløv, hvor han glæder sig til at præge butikken og fremtiden sammen med indehaverne Jørgen Andersen og Julie Andersen Uggla.

Det er ofte sådan, at når man går ind en Meny, så kan man blive inspireret og sulten. Det er også sådan, det skal være, hvis man spørger Martin Perlt, der er ny mand ved roret i Meny I Måløv. Den 49-årige købmand har været i branchen hele sit arbejdsliv og kommer fra en lignende stilling i Meny i Espergærde og har glædet sig til at komme til Måløv.

“Jeg har altid været i butik og brænder for detailhandel. Det er en spændende branche, hvor alle arbejdsdage er forskellige og der er kort til beslutningerne. Desuden brænder jeg for kontakten med mennesker og dygtige medarbejdere og give en god oplevelse til kunderne. Måløv er et helt specielt sted, hvor der sker rigtig meget og et spændende opland i en stor udvikling. Desuden synes jeg, at historien bag JA er god historie med 115 år. Jeg kan selv præge dagligdagen, der er en høj medarbejdertrivsel og jeg har mulighed for at give de gode oplevelser til vores kunder, så det er klart drømmejobbet for mig,” siger Martin Perlt, som bestemt regner med at blive hængende længe.

Nyt look på vej

Der er også en række nye tiltag på vej.

I den kommende tid skal butikken laves om. Der kommer ny belysning, nyt convenience-område, grøntafdelingen skal laves om og vinafdelingen ligeså.

“Vi skal også have et nyt område med tag-selv mad afdeling. Det betyder, at man let kan tage god mad med hjem og varme det. Det er oplagt for travle familier. Jeg vil også have en aktiv facebook-side, hvor ambitionerne er at få 10.000 følgere. Det havde vi succes med i Espergærde og jeg vil selv være aktiv og svare på spørgsmål. Ligesom jeg altid vil være at finde på gulvet i butikken. Det er her, jeg trives,” siger Martin Perlt, som trods hårde tider med stigende priser til mad og energi alligevel vil satse på det, som Meny skal være.

“Vi skal fortsat fokusere på høj kvalitet og god service - det vi er gode til. Og så har vi også 400 varer til hverdagspriser, som vi matcher 1:1 i forhold til discount. Så når vi både har matchende priser på hverdagsvarerne og samtidig den høje kvalitet og gode service og lækre omgivelser, så tror vi på, at det er den vej vi skal som et lokalt supermarked for alle,” pointerer Martin Perlt, som privat bor i Slangerup, har fire børn og er aktiv løber, når fritiden tillader det.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...