Officielt: Kurt erstatter kræftsyg Ziegler som fungerende borgmester

Kurt Scheelsbeck(K) har siddet i byrådet for Konservative siden 2009. Foto: Thomas Olsen

Kurt Scheelsbeck(K) har siddet i byrådet for Konservative siden 2009. Foto: Thomas Olsen

Byrådet har som et af de første punkter på dagsordenen her til aften valgt en fungerende borgmester, der træder i stedet for Michael Ziegler (K), som er langtidssygemeldt og under behandling for akut leukæmi.

Den konservative byrådsgruppe, der har absolut flertal i byrådet, har peget på byrådsmedlem Kurt Scheelsbeck (K) som fungerende borgmester. Det var dog Lars Prier (DF), der tog ordet undervejs og indstillede Kurt Scheelsbeck, som blev valgt enstemmigt og uden modkandidater.

Og han har nu indtaget borgmesterstolen i byrådssalen og vil lede resten af det ordinære byrådsmøde, ligesom han fremadrettet vil varetage de opgaver, som Michael Ziegler normalt har, indtil borgmesteren er tilbage efter sin sygeorlov - som pt. er sat til et halvt år.

Fuldtalligt byråd valgte fungerende borgmester

Byrådsmødet begyndte dog med, at byrådet først og fremmest skulle gøres fuldtalligt ved at der blev indkaldt en stedfortræder for borgmesteren. Rette person er førstesuppleant i den konservative gruppe, nemlig Simon Bøtkjær Nielsen (K), som er en del af byrådet, indtil Michael Ziegler kommer tilbage.

Herefter var næste punkt, at byrådet formelt skulle vælge en fungerende borgmester, hvilket skete ved et flertalsvalg.

Bagefter blev den fungerende borgmester af byrådet fritaget for sine hidtidige udvalgshverv for at kunne påtage sig borgmesteropgaverne, som inkluderer at være formand for økonomiudvalget.

Da Kurt Scheelsbeck er formand for institutions- og skoleudvalget og derudover menigt medlem af arbejdsmarkedsudvalget og plan- og miljøudvalget, er han nu fritaget for disse poster.

En midlertidig ny formand for institutions- og skoleudvalget vælges på førstkommende udvalgsmøde i starten af november af udvalget selv.

I institutions- og skoleudvalget er de øvrige medlemmer pt. Esat Sentürk (R), Merete Scheelsbeck (K), Toke Elling (K), Marjan Ganjjou (K), Jeanette Ingemann (K), Anne Mette Bak (S), Sabah Abid (S) og Emil Viskum (EL).

Foto: Thomas Olsen
Kurt Scheelsbeck (K) indtræder som fungerende borgemester i Høje-Taastrup under byrådsmøde den 26. oktober. Foto: Thomas Olsen
Kurt Scheelsbeck (K) indtræder som fungerende borgemester i Høje-Taastrup under byrådsmøde den 26. oktober. Foto: Thomas Olsen

Har du et tip eller en god historie, er du velkommen til at kontakte mig på lisbeth.jansen@sn.dk eller redaktionen på taastrup.red@sn.dk

Klik dig ind her på og deltag i debatten og få daglige, friske nyheder fra dit nærområde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...