Fuld fart frem: Bøder på 4200 for at blæse afsted i 50-zone

Færdselspolitiet foretog torsdag eftermiddag en kontrol af bilisternes hastighed under kørsel ad Darupvej i Roskilde, hvor højst tilladte hastighed er 50 km/t, da vejen er beliggende i tættere bebygget område.

Hastighedsmålingen blev foretaget med en laser, der klokken 13.46 målte en bilist til at køre mindst 82 km/t i vestlig retning på Darupvej på strækningen mellem Køgevej og Maglegårdsvej. En 60-årig mand fra Jyllinge blev efterfølgende sigtet for hastighedsovertrædelsen.

Klokken 14.10 blev endnu en bilist målt samme sted til også at køre mindst 82 km/t, hvorfor en 46-årig mand fra Gentofte blev sigtet for den hastighedsovertrædelse.

Begge bilister kan nu hver især ud over en bøde på 4200 kroner også forvente en påstand om betinget frakendelse af kørekortet og et bidrag til Offerfonden på 500 kroner.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...