Rødeled lever et stille liv

Præstø: Hvis Rødeled var et aktieselskab, som helt almindelige investorer kunne smide deres penge efter, ville de fleste nok lade være. Pottemageriet i udkanten af Præstø er ikke en god investeringsidé for folk, der ønsker at se deres penge forrentet.

Men for Klaus Kristensen, der overtog stedet i forsommeren 2019, kan mindre også gøre det. Han lever med de besøgende, der kommer og sælger potterne, efterhånden som der er købere til dem.

- Der har været et par hundrede i løbet af sommeren. Nogle dage er der ikke et øje, mens andre dage kommer der måske en gruppe på 10. Chancen for at sælge noget, er bedst i weekenderne, så jeg holder lukket mandag og tirsdag, siger Klaus Kristensen.

Han sælger også særlige tallerkener til Frederiksminde, som kun bliver brugt til særlige måltider på den fornemme restaurant.

Men det samlede salg ikke ligefrem til at blive Gazelle i Dagbladet Børsen, så holder Kristensen skindet på næsen alligevel ved af holde kurser i keramik og pottemageri.

Hård start

Det har været en hård måde at starte på. Da den nye ejer overtog stedet, var det hele støvet til, og ovnene virkede ikke. Men der viste Klaus Kristensen, at han var den rette mand til at overtage, for han er uddannet ingeniør og kunne nemt reparere ovnene.

Så småt kom der gang i Rødeled igen, men så kom 2020, der skulle blive den første rigtige store sæson. Det satte corona og nedlukning bare en effektiv stopper for.

2021 blev en delvis åben sæson, men uden en eneste udenlandsk turist. Nu er der pivåbent, og der kommer både danskere, tyskere og hollændere forbi.

Annoncering

Rødeled er beskrevet på Sydkyst Danmarks hjemmeside, og Klaus Kristensen mener, at det har fået nogle til at få øjnene op for pottemageriet. Men ellers annoncerer han ikke nogen steder.

- Det kan godt være, at jeg skal til at gøre det til vinter, funderer han.

Potterne og skålene kan kun købes på Rødeled.

- Jeg har forsøgt at få butikker til at sælge, men de vil have kommission, og ingen vil købe noget på forhånd. Så vil de levere tingene tilbage. Det er for besværligt, mener Klaus Kristensen, så vil man have fat i kopier af de originale potter fra H.P. Knudsens tid, er der ingen vej uden om: Så må turen gå til Rødeled.

Kristensen laver også sine egne ting i et mere moderne design, og det kan selvfølgelig også købes på Rødeled.

- Jeg har aldrig fortrudt, at jeg købte Rødeled, siger Klaus Kristensen.

Foto: Claus Vilhelmsen
Foto: Claus Vilhelmsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...