Kommunaldirektør fortsætter - men frasiger sig bonus

Kommunaldirektør i Kalundborg Kommune, Jan Lysgaard Thomsen, har valgt at fortsætte i stillingen.

Kommunaldirektør i Kalundborg Kommune, Jan Lysgaard Thomsen, har valgt at fortsætte i stillingen.

Jan Lysgaard Thomsens såkaldte åremålsansættelse, udløber med udgangen af maj næste år. Derfor overgår han nu til almindelige kontraktvilkår

Det sker efter ni år som åremålsansat. I forbindelse med overgangen til de almindelige kontraktvilkår har Jan Lysgaard Thomsen valgt at frasige sig den bonus, der normalvis udbetales, når åremålsansættelsen udløber – svarende til 12 måneders løn.

- Jeg er meget glad for muligheden for at fortsætte i rollen som kommunaldirektør i Kalundborg Kommune. Samarbejdet med medarbejderne og lederne i organisationen, eksterne samarbejdspartnere og politikerne er en fornøjelse og den udvikling som kommunen er inde i, er simpelthen for spændende til at forlade, siger han og uddyber:

- Den kommunale organisation er inde i en spændende udvikling, der er kommet flere nye uddannelser til og flere er på vej, vi står på tærsklen til en række banebrydende byudviklingsprojekter, der bliver investeret massivt i den eksisterende industri og nye virksomheder kommer til.

Om kommunaldirektørens fortsættelse udtaler borgmester Martin Damm (V):

- Jeg er meget glad for, at Jan har udtrykt ønske om at fortsætte i stillingen efter, at hans åremålskontrakt udløber næste år. Han har bidraget med sikker hånd til, at Kalundborg Kommune fungerer som den effektive organisation, som vi politikere har ønsket. Jan har også bidraget meget aktivt til den meget gunstige udvikling Kalundborg Kommune befinder sig i i dag, lyder det i en udsendt pressemeddelelse fra Kalundborg Kommune.

De nye ansættelsesvilkår for Jan Lysgaard Thomsen gælder fra den 1. juni næste år.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...