Borgmester til fest hos dronningen: - Det var en historisk aften

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) havde sin kæreste Lykke Pasbøl med til gallataffel hos dronningen. Foto: Fredensborg Kommune

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) havde sin kæreste Lykke Pasbøl med til gallataffel hos dronningen. Foto: Fredensborg Kommune

Over weekenden blev Dronning Margrethes 50-års jubilæum fjeret med stor overdeåidghed påde lørdag og søndag. En af de heldige deltagende og medspisende til taffel, var Thomas Lykke Pedersen (S) borgmester i Fredensborg.

- Det var en historisk aften, forstået på den måde, at fejringen af en regents 50-års jubilæum jo er en historisk begivenhed. Det der historiske vingesus, det kunne man godt mærke til middagen, forklarer Thomas Lykke Pedersen.

Ikke alle landets borgmestre var inviterede, men det var borgmestrene fra de kommuner, der huser kongelige slotte. Derfor var Thomas Lykkke Pedersen inkluderet på grund af Fredensborg Slot. Andre slotsborgmestre, var Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) på grund af Gråsten Slot og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) på grund af Marselisborg slot.

- Jeg hilste på dronningen og på kronprinsen. Kronprins Frederik plejer altid at sige “der kommer jo Fredensborgs borgmester,” og så siger jeg “ja!” Vi har jo mødtes mange gange efterhånden. Man kan se, at når man kommer, tænker de ’nå, der kommer nogle af de lokale’, griner Thomas Lykke Pedersen.

Til middagen sad han, måske ikke helt tilfældigt, til bords med blandt andet miljøminister Lea Wermelin (S).

- Jeg fik en rigtig god snak med Lea Wermelin om biodiversitet. Miljøministeriet har jo lavet konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste Kommune, hvor Fredensborg er kommet i finalen. Så der var også lidt fagligt input, forklarer Thomas Lykke Pedersen.

Hjemme fra sofaen kunne danskerne følge med, imens Nikolaj Lie Kaas værtede og Malte Ebert bønfaldt dronningen om de kunne være dus. Thomas Lykke Pedersen kan ikke sætte fingeren på sit yndlingsindslag.

- Det var en god blanding af forskellige kunstarter og en potpurri af ting, som jeg godt kan lide. Jeg synes Nikolaj Lie Kaas gjorde det rigtigt godt som vært, og han var ret morsom. De uheld, som de forskellige danskere kunne beskrive, var meget morsomt og kreativt, synes jeg, forklarer Thomas Lykke Pedersen.

Uheldende, som han hentyder til, var en del af et indslag, hvor forskellige danskere sagde undskyld til dronningen for at have kvajet sig foran hende. Eksempelvis billedhuggeren Hans Pauli Olsen, som ikke kunne få klædet ordentligt af sin statue af Christian IV ved indvielsen i 2019.

Selvom det formentlig kan være en nervepirrende oplevelse at feste med dronningen, er Thomas Lykke Pedersen efterhånden garvet nok til ikke at lade sig mærke af det-

- Nu har jeg prøvet det nogle gange, og jeg er ikke så nervøs. Man har selvfølgelig nogle naturlige sommerfugle i maven, det tror jeg altid, man vil have til sådan nogle ting, men det gik, siger Thomas Lykke Pedersen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...