Thomas er ny chef i Plantorama

Thomas Ekkenberg Pallesen er ny centerchef i Plantorama i Hillerød.

I centeret, der blev udvidet i foråret, vil han skabe events som foredrag og børneforestillinger.

“Da jeg kom til Plantorama sidste år, blev jeg imponeret over, hvordan alt er bygget op som en verden, der skal give gæsterne en oplevelse, når de besøger centeret. Medarbejderne er ekstremt passionerede, og der er en kompromisløs tilgang til at skabe gode kundeoplevelser, som jeg tydeligt ser mig selv i,“ siger Thomas Ekkenberg Pallesen i en pressemeddelelse fra Plantorama.

47-årige Thomas Ekkenberg Pallesen har været 30 år i dagligvarebranchen. Han kommer fra Bramming i Vestjylland, men bor i dag på et nedlagt landbrug i Allerød sammen med sin kæreste, hendes to børn samt fire heste og en hund.

"Som haveejer, der elsker dyr, er der ingen tvivl om, at jeg er landet det helt rigtige sted, og jeg ser frem til at føre det gode arbejde videre,“ siger han.

Thomas Ekkenberg Pallesen kom til Plantorama i Hillerød som souschef i 2021.

En fed kulisse

I foråret blev Plantorama i Hillerød udvidet med 4.800 kvadratmeter, hvilket gjorde det til landets største Plantorama-butik på i alt 14.800 kvadratmeter.

"De nye faciliteter indbyder til oplevelser og kan for eksempel også bruges til foredrag til både haveejere, dyreelskere og boligentusiaster eller børneforestillinger – og vi har allerede noget i støbeskeen. Inden længe venter også årets store julemarked. Normalt strømmer folk til for at mærke den særlige stemning, men i år, hvor det er første gang i de ny rammer, forventer vi, at ekstra mange vil komme for oplevelsen,“ siger Thomas Ekkenberg Pallesen i pressemeddelelsen fra Plantorama.

“Som landets største Plantorama er det jo flagskibet, jeg får lov at styre. Det er en fantastisk mulighed og et kæmpe ansvar, som jeg er stolt over at have fået, og jeg går ydmygt til opgaven, for det forpligter ovenpå den positive udvikling de seneste 10 år har budt på,” tilføjer han.

Som landets største Plantorama er det jo flagskibet, jeg får lov at styre...

Thomas Ekkenberg Pallesen, centerchef Plantorama Hillerød

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...