JYSK i Gentofte genåbner efter omfattende modernisering

Nye trægulve, ny belysning og nye rummiljøer.

Det er nogle af de forandringer, som kunderne hos JYSK i Gentofte vil bemærke, når de fredag genbesøger butikken, der i de seneste fire uger har været gennem en større transformation til JYSK’s nyeste butikskoncept.

JYSK kalder det selv “en mere moderne butik, der tilbyder endnu mere inspiration til boligindretningen” i sin pressemeddelelse. Det sker blandt andet med små rummiljøer, hvor man kan se eksempler på en komplet indretning af et soveværelse, en spisestue og en stue; et koncept, man kender fra IKEA’s varehuse.

“Det nyeste butikskoncept vil også gøre det nemmere for kunderne at navigere rundt i gangene og orientere sig om det store udvalg af senge, møbler, dekoartikler og meget andet, der giver ”hygge” til hjemmet,“ skriver JYSK.

JYSK åbnede den første butik i Danmark i 1979 og har i dag 111 butikker i landet.

jbl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...