Anja Momona fra Gladsaxe har elsket dyr, siden hun var barn og er stadig optaget af dyrs velfærd. Hun er kritisk over for udsætning af vilde heste til glæde for naturelskere, såkaldt rewilding, som de tre heste i Høje Gladsaxe Park går under.
Vred over heste i Gladsaxe
Hun er bekymret for de tre heste, som lige nu går og græsser i en indhegning i Høje Gladsaxe Park.
- Jeg er lige så vred, som jeg er bekymret. Jeg er bekymret for alle de enkelte dyr, der lider eller sulter i naturprojekter, og jeg er vred over, at Gladsaxe Kommune ukritisk hopper med på rewilding-trenden, siger hun og fortsætter:
- Flere uvildige dyrlæger har udtalt sig om den hest, der blev for tynd to vintre i træk. De mente, at kommunen greb for sent ind. Det er jo ikke meningen, at man skal kunne tælle ribbenene på en hest, den var tydeligvis var alt for tynd, hævder hun.
Romantik at kalde dem vilde
Ifølge Momona gør vi os skyldige i naturromantik i Danmark.
- Det er naturromantik at sætte tamdyr bag hegn og kalde dem vilde, og når men siger, at de skal klare sig selv om vinteren og kalder det naturligt. Selv hvis det ikke var tamdyr, gælder dyrevelfærdsloven, når hestene er bag hegn. Det svarer til at kalde hunde for naturhunde og sætte dem bag hegn og undlade at fodre dem, mener Anja Momona, som har været med til at kæmpe for, at hestene i fik læ og tørt leje i læskuret.
Kamp for hestes velfærd
- Hvorfor skulle vi kæmpe for, at dyrene fik læ og tørt leje inde i læskuret? Ifølge Det Veterinære Sundhedsråd giver det danske landskab sjældent mulighed for, at dyrene kan få læ og tørt leje svarende til et læskur, som de skal have, siger Anja Momona.
De tre heste i Høj Gladsaxe Parken er af racen konik, og sammen med en række andre racer er den undtaget fra at skulle have et læskur, hvis forholdene lever op til loven. Gladsaxe Kommune opførte dog læskur til hestene ved årsskiftet 2020-2021.
Heste som buskryddere
- Rewilding, som det praktiseres i Danmark, er baseret på at misbruge dyrenes sult for at få dem til at spise den plantevækst, som nogle biologer finder uønsket. Det indrømmer rewildere selv. Man påstår, at robuste hesteracer kan leve af disse planter, men i virkeligheden sulter og lider dyr i mange naturprojekter, lyder påstanden fra Anja Momona.
Anja har fulgt rewilding-debatten i halvandet år, og hun mener, at der sker vanrøgt i nogle rewilding-projekter i landet.
- Mange steder betragter man dyrene som billige buskryddere, hvorefter man fjerner dem fra projekterne, når de har været vanrøgtede i et stykke tid. Jeg mener, at det er i modstrid med paragraf et i dyrevelfærdsloven som siger, at man skal betragte dyrene som levende og sansende væsener. Efter min mening er rewilding uetisk, siger Anja Momona.
Naturromantik
- Heste er græssere, og græsset gror ikke i Danmark om vinteren, så hestene kan sulte, hvis de ikke får næring nok fra det, de kan finde. Jeg synes, det er forkert, at de ikke må være er “håndterbare” - dvs. at en dyrlæge kan komme til dem og give dem hovpleje og behandling. Det er “fanatisk naturromantik” fra de ansvarliges side, men det er måske også billigere, spekulerer hun.
Tynd hest fik ekstra foder
Hesten, som tabte sig i to vintre i træk i Høje Gladsaxe Park, fik begge gange tilskudsfoder for at få mere huld. Anja Momona mener ikke, at tilskudsfodring er tilstrækkeligt for at sikre, at meget tynde hestes behov bliver opfyldt.
- Det er for sent, at man først fodrer, når hesten har lidt. Uvildige dyrlæger fortæller, at heste har sultet i uge- eller månedsvis, når de er blevet meget tynde. I Dyrevelfærdsloven står der, at dyr skal beskyttes mod lidelse og fodres, huses og vandes under hensyntagen til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov, siger Anja Momona.
Kommune om hestes trivsel
Ayla Nurkan Gretoft, som er biolog i Gladsaxe Kommune har kigget på kritikken fra Anja Momona.
- De fleste dyr, både vilde dyr og kæledyr bliver tvunget til at spise noget, der ikke står øverst på deres ønskeliste, uden at der er tale om dyremishandling. En hund bør ikke leve af leverpostej og en hest, der foretrækker græs, spiser også siv, blade fra træer, planterødder selv om der er græs på engen.
- Vi mener, at store naturarealer er med til at stimulere hestene som levende og sansende væsner, og det bekræftes dagligt af dyrepasseren og mange besøgende i folden, siger hun.
Natur til fri leg
- Helårsgræsning og dyrevelfærd kan godt gå hånd i hånd. Hestene i Høje Gladsaxe Park har i alt 12 hektar eller 40.000 kvm pr. hest til fri leg og udfoldelse. Lovkravet for en almindelig ridehest i en fold er 200 kvm, siger biologen.
Anja Momona køber ikke det argument:
- Det er jo ikke nok med arealstørrelsen, hvis der er sump og tæt buskads på meget af arealet. Så er der ikke plads til meget leg og fri udfoldelse, som biologen påstår, siger Anja Momona.
Hårdfør race
Biologen pointerer, at hestene ikke kaldes vilde, men naturheste.
- Vi mener, at hestene udlever et mere vildt og naturligt liv. De er en af de hårdføre hesteracer, som lovgivningen tillader går ude året rundt. De har i øvrigt aldrig været tamme. De er født i et stort naturområde i Nordtyskland, siger Ayla Nurkan Gretoft.
Det udsagn udfordrer Anja Momona:
- Hestene kommer fra Speicherkoog i Tyskland, hvor en masse heste døde af sult i et rewilding-projekt, hævder hun.
Foder eller ej
Til bekymringen om, at den ene hest, som fik ekstra foder, skulle have sultet, siger hun:
- Heste er tilpasset varieret udbud af føde, derfor opbygger de fedtdepoter i sommerhalvåret som de tærer på i vinterhalvåret. Det er helt naturligt. Mange rideheste har store problemer med livsstilssygdomme, fordi de har adgang til for meget og for næringsrigt foder, siger biologen.
- Hvis det er helt naturligt, hvorfor har dyrlægen så bedt kommunen om at tage hesten ud af projektet? spørger Anja Momona.
Biologen fortæller, at hestene i Høje Gladsaxe Park dagligt bliver tilset af en uddannet dyrepasser og årligt har tilsyn af en dyrlæge.
- Kommunen mener, at de fagpersoner må være de rette til at vurdere, om hestenes tilskudsfodring har været og er tilstrækkelig, lyder det fra Ayla Nurkan Gretoft.
Events hos heste
Gladsaxe Kommunes biolog fortæller, at kommunen løbende holder events i hestefolden og har en aktiv gruppe af hesteambassadører, der også ser til hestene og formidler projektet til borgerne.
- Kommunen stiller gerne op med dyrepasser og projektleder i hestefolden, hvis bekymrede borgere har behov for at få en saglig snak om dyrevelfærd og ikke mindst få syn for sagen om, at hestene i Høje Gladsaxe Park trives, lyder invitationen fra biologen.
Der findes grupper og foreninger i Danmark, som er optaget af rewilding.
Facebook-grupperne Stop indhegningerne i kommende naturnationalparker, Fri Natur, Dyrlæger mod rewilding og dispensation fra Dyrevelfærdsloven og Stop Vanrøgt af Dyr bag hegn er kritiske, mens gruppen Rewilding DK ønsker at kvalificere debatten for og imod konceptet rewilding i Danmark.
Paragraf 1: Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.
Paragraf: Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Paragraf 3: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Kravet om læskur/bygning gælder som udgangspunkt for alle heste, dog kan islandske heste, konikheste, (som de tre heste i Høje Gladsaxe Parken), przwalski-heste, exmoorponier og shetlandsponyer, hvis naturlige forhold giver dyrene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og såfremt der er et lejeareal med en veldrænet bund, fx et tykt lag grannåle, hvor alle heste kan hvile samtidig. Der skal være tale om renracede dyr med stambog eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8 rene racedyr.
Kilde: Fødevarestyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Det Veterinære Sundhedsråd har udtalt sig om udendørs hold af dyr samt fodring af disse.
Et forholdsvist tæt krat eller lignende bevoksning, beplantning, som giver en vis beskyttelse mod såvel vind som nedbør kombineret med store arealer, kuperet terræn og en veldrænet bund, udgør kun delvis de forhold, der skal være til stede for, at kravet om læskur kan fraviges.
Alle dyr, der er ude hele døgnet i vinterperioden være forberedt på og tilvænnet til at gå ude, have udviklet et kraftigt og tæt hårlag, være ved godt huld, og tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. De skal besidde så stor en modstand imod vinterens skiftende vejrlig, at de i høj og tilstrækkelig grad er passende sikret. Rådet finder, at disse krav skal være opfyldt samtidigt med, at kravene i dyreværnslovens §§ 2 og 3 er opfyldt, og at kravene til beskyttelse af dyrene ikke må kompromitteres.
Tilførsel af supplerende foder lejlighedsvis (altså i korte perioder) kan undlades i de tilfælde, hvor det under de daglige tilsyn konstateres, at alle dyrene er ved godt huld, og der er let tilgængeligt og rigeligt med føde på arealerne.
Kilde: Det Veterinære Sundhedsråd
https://detvetsund.dk/generelle-udtalelser/udtalelse/nyhed/supplerende-udtalelse-vedr-udendoers-hold-af-dyr-samt-fodring-af-disse/